Trænger du til at se et eksempel på virkelig veludført markedsføring? Bare lige til at kvikke sådan en tirsdag eftermiddag op?
Så buk dig i støvet (sammen med mig) for Lana Bos, der trykker på alle tilgængelig knapper lige her:
http://www.lanabos.com/teleklasse.php
Jeg vil overveje at finde mit mest selvsaboterende jeg frem, så jeg kan blive kunde i den butik, for det virker umiskendeligt, som om Lana der kan lide, hvad hun laver, og ved, hvad hun taler om, ikke?
Gå heller ikke glip af førsteklasses før-og-efter-billeder af Lana herself.
Du er fuldstændig lige meget, hvad du sælger – hvis det er viden, rådgivning, vejledning og udvikling, så kan du lære noget af Lanas præcise OG personlige måde at sælge sin vare på. Smukt arbejde, unge dame!
Og ja, ja, jer regelryttertyper derude, jeg ved godt, at vi ikke længere bruger UG og den slags i bedømmelser, men I ved, hvad jeg mener, ikke?
Tags: Markedsføring

Ved du ofte godt, hvad du skal gøre med din virksomhed, men ‘noget’ holder dig tilbage fra at gøre det fuldt ud? Overvejer du, om startskuddet til det næste tigerspring i din forretning i virkeligheden skal komme indefra dig – og at svaret ikke lægger i at lære mere, blive dygtigere og klogere og smartere, men i at få ‘hul igennem’ til alt det, du godt ved, du kan bidrage med?
Jeg er vældig stolt af at kunne præsentere dig for Sofia’s Circle Fearless Living Intensive, som er et helt fantastisk kursus, jeg samarbejder med Sofia Manning, Mie Madsen og Lars Pind om at tilbyde.
Det er hardcore personlig udvikling, men mestendels online og tilpasset din travle hverdag – og jeg ved fra det første hold kursister (over 200 deltog i premiereforløbet, der slutter i morgen), at der er meget at hente for selvstændige i processerne, vi gennemgår.
Du kan læse alt om kurset her: http://sofiascircle.com/join/
Der er også videoer – masser af dem – med tilfredse kursister, der fortæller om deres udbytte (vigtig med bevis for, at skidtet virker, remember?).
Bemærk: Du kan udelukkende tilmelde dig i dag, tirsdag og til og med på torsdag den 20. Så lukker salget, og kurset begynder.
Tags: Tanker

Vil du gerne spare dig selv for kedelig administration? Vil du gerne spare dine eventuelle medarbejdere for kedelig administration?
Vil du gerne være en lykkeligere, mere afslappet, ja måske ligefrem mere slank og sexet (man har lov at håbe) virksomhedsejer?
Then you must Wufoo!
Hos os bruger vi websitet Wufoo til at indsamle feedback fra kursister og referencer fra kunder. Til at indsamle hjemmearbejde fra Business Bootcampister, til at lade besøgende på diverse websites skrive sig op som interesserede til dette og hint. Vi bruger det til stillingsopslagsspørgeskemaer, til at administrere tilmeldte til private fester og til stikke en konstruktiv finger i jorden, når vi produktudvikler.
Oh, hvad der er ikke er muligt på Wufoo er ikke værd at beskæftige sig med. Cirka. Du skal i hvert fald give det en chance – i det mindste et besøg. Wufoo dig selv eller din administrative medarbejder i dag!
NB: Jeg får ikke noget af Wufoo for denne skønsang, tværtimod betaler jeg med glæde for at være kunde.

Tags: Praktisk

Lørdagsnonsens til en regnvejrsdag:
Kort fra Urban Outfitters – my kind of girl. Minder lidt om min højtskattede Pernille Melsted. (Attituden, ikke hatten).
Eller mig. I hvert fald os, når vi er sammen. Man skal kende sit værd, d’damer.
(Jeg flyver nu monkey class, jeg vil hellere bruge pengene på hotellet.)
Tags: Branding & Personlighed


Hvis du selv synes, at du tager dig for dårligt betalt, så skal du fatte dit elegante, lille muldvarpeskind og drage mod den nærmeste kiosk. Her skal du formedelst 53 kroner anskaffe dig det nyeste nummer af modemagasinet IN (kan I også huske dengang i 80erne, hvor IN var det hotteste, mest smarte modeblad i Danmark? Min sylærer i fritidsklubben Jættebo, Margit, holdt det, og det var så utrolig … voksent, syntes vi krea-rollinger).
Nåmmen, tilbage til bladet: Heri finder du nemlig en lille opsang fra mig om, hvad du skal gøre og tænke for at tage dig godt nok betalt. Hvis du nu er en af de ganske få (yeah, right), der ærger dig, hver gang du ser en af dine egne, lidt for usle fakturaer.
Du kan læse meget mere i bladet, men blandt andet denne liste, som kan (det er blot et forslag) klippes ud og hænges på computerskærmen – eller for større effekt, klistres på indersiden af dine (solbriller) og læres udenad:
- Hvis du sælger dig selv for billigt, giver du køb på meget mere end kontanter.
- Sæt din pris efter det, du i dine mest self-loving øjeblikke godt ved, at du er værd.
- Tænk over, hvad din ydelse er værd for modtageren.
- Gør op med dig selv, hvad din tid er værd.
- Gå aldrig ned i pris, tilbyd hellere en lille bonusydelse til kunder, der vil have det sidste ord.
- Adskil dig selv fra din ydelse. Tag ikke afslag personligt.
- Hvis en kunde synes, du er for dyr, så vær sød og forstående – men stå fast.
Thoughts?

Tags: Penge
Kunne du også godt tænke dig at sende smukke, lækre, imponerende visitkort, kundetakkekort, invitationer og deslige ud i verden?
Har du ikke liiige fået lavet dit eget lækre design (endnu) hos en grafiker?
Så er der hjælp at hente hos mit favorit-web-firma lige nu, Tinyprints. De kan alt det der, og de har en svimlende god kundeservice – live chat und alles! (ikke sådan en robot, der hedder Anna som hos Ikea – føj).
Du kan indsætte dit eget logo, foto etc hvis du vil, eller nøjes med alle de lækre designs, der allerede ligger klar. De sender til Danmark i en ruf.
Og så er der også cirka en zilliard uimodståelige muligheder for dig, der også elsker labert brevpapir, kort og invitationer i privaten – don’t even get me started! Jeg kan sige så meget, at mine venner og famile kan glæde sig til Saxes’ dåbsinvitation.
Elsk det her: www.tinyprints.com/business/
Tags: Branding & Personlighed

I denne måned har magasinet Woman 10 års jubilæum. Det betyder, at det er ti år år siden, at jeg som 26-årig blev chefredaktør for første gang – heldigvis havde jeg absolut ingen ide om, hvad det job indebar af opgaver og ansvar, så jeg sprang bare ud i det.
Jeg kan huske fornemmelsen af ikke at ane, hvad pokker jeg lavede – på et teoretisk plan. Og glæden ved at på opdage, at selvom jeg og resten af den sært sammensatte, virkelig vidunderlige redaktion bare skabte det produkt, der faldt os selv allermest naturligt, så blev det en stor succes. Det første eksemplar solgte 93.000 eksemplarer, og det var og er stadigt uhørt højt for et månedsmagasin til kvinder.
Hvis ikke du kan huske det, så var udvalget af nogenlunde ‘unge’ dameblade på det tidspunkt begrænset til Alt for Damerne og Femina og så IN og Eurowoman på månedssiden. Woman var startskuddet til den nye bølge af magasiner, der talte direkte læserne, og blev snart efterfulgt af Sirene, Bazar og ikke mindst Q. I jubilæumsnummeret af Woman (øverst her) har den nuværende redaktion interviewet en læser, der har læst og gemt samtlige udgaver Woman siden maj 2000. Det er fandeme rørende.
Bladet er blevet ‘glattere’ med årene, som sådan nogle gør. Konceptet er slebet til, så det kører lydefrit gennem maskinen. Producenten i mig forstår nemt hvorfor, men den 26-årige inden i mig savner det rod og kant og personlighed og fejlbarlighed, som er opstarters lod og styrke.
Her er den allerførste redaktion fra lanceringsfesten i den gamle kirke i Møllegade på Nørrebro i foråret 2000 (og jeg vil ikke høre en lyd, ikke så meget som et lille fnis, fra dig om tøjet – jo, det var meget moderne at se sådan der ud):

Fra venstre: Journalist Ann Lind Andersen (nu kulturjournalist og filmanmelder på Berlingske), chefredaktør Mette Finderup (jo, vi var to i begyndelsen og hed begge Mette – denne Mette er nu vildt anerkendt forfatter til 14 bøger and counting), journalist Kristine Høeg (nu redaktionschef på Alt for damerne og mad-entusiast), mig – sagde hunden, moderedaktør Louise Willersted (nu chefredaktør på Boligmagasinet), artdirector Helle Vestergaard (nu artdirector på Eurowoman) og grafiker Lisbeth Frellsen (nu på Berlingske Livsstil).
Vi vidste sgu ikke særlig meget dengang. Men vi havde en pissegod fornemmelse for, hvad der skulle være i sådan et magasin, for at damerne derude ville føle sig genkendt, hørt og mødt. Nogle gange er det nok.
Og så havde vi ikke mindst en direktør, der troede på, at vi havde ret, og skovlede de penge i, der skulle til (ikke at han har fortrudt lige den investering …). Herunder den ene halvdel af chefredaktørduoen igang med en form for tale, antager, iført en meget stram Dico-buks – og på det andet billede mig og Monsieur Johnny Laursen, tidligere Mr. Randers, nuværende multimillionær og Womans udgiver de første 10 år:

Hvad lavede du for præcis ti år siden?
Tags: Mette på arbejde · Tanker
Har du potentielle kunder blandt dine venner på Facebook eller Twitter? Så kan du jo prøve at fortælle dem om dine fortræffeligheder sådan her:
1. Lav en fængende nysgerrighedsvækkende update på Twitter og FB (min FB og Twitter er ‘hægtet sammen’, så mine tweets automatisk bliver til updates på Facebook), hvori du linker til din blog (jo, du har – ellers skal du til det, schatzie).
Din 140 tegn korte tekst skal virkelig være lex, så man bare MÅ vide, hvad det dog er, du uddyber på din blog.
Fx “Mette Holbæk afslører den dummeste hjemmesidefejl, 9 ud af 10 selvstændige begår, lige her: blog.metteholbaek.com”.
2. På din blog poster du så et indlæg, hvor du uddyber den pointe – her kan du forklare, give tips og smutveje og eksempler.
3. Mindst et sted i det indlæg – men hellere tre – linker du videre til en salgsside (en underside af dit website eller din blog), hvor du i sælgende vendinger beskriver dit produkt – i eksemplet her ku’ det være … lad mig se … en heldagsworkshop i Sælgende Websites For Selvstændige, så ikke et øje er tørt. Og forklar venligt men præcist, hvad læseren nu skal gøre for at købe dette produkt …
Easy, n’est pas?
Bemærk: Du sælger ikke i denne lille sekvens på Twitter, FB eller på din blog – men det gør du edderrasme på din salgsside, ellers får du med mig at bestille …
- Posted using BlogPress from my iPhone
Tags: Ikke kategoriseret
Synes du, jeg lyder bare lidt begavet på den her blog? Tænker du nogle gange, at det ville være fedt for din forretning at samarbejde med mig? Får du lyst til at købe ydelser af mig, når du læser med her?
Det håber jeg. For det er en del af meningen. Ikke hele meningen, men en del af den. Jeg blogger her for at dele gode ideer gratis og nogenlunde løbende, men også for at vise dig, hvad jeg er for en fisk, fagligt set, så du kan vurdere, om du får lyst til at hyre mig til at gøre din forretning bedre eller deltage i en af mine workshops.

Julia Lahme
Julia Lahme, superblogger og bestsellerforfatter og mange andre virkelig rare ting, har udformet en lille guide til dig, der overvejer, om ikke du skulle bruge din (evt kommende) blog professionelt. Here goes:
3 ting, du ikke vidste, din blog kunne gøre for din forretning
Forretningsudvikling
Forestil dig, at hver gang du har noget nyt at fortælle dine kunder, har du
et sted at gøre det. Et sted, hvor dine kunder endda kunne give feedback på
dine nye ideer, fortælle om de kan bruge det, du kan tilbyde dem, og bidrage
med tips og tricks til at finpusse dit koncept, samtidig med at du sælger
dit nye produkt. Det kan en blog.
Nye kunder
Forestil dig, at nye kunder KUN finder dig, når de indtaster dine to
spidskompetencer i Googles søgefelt. Du vil derved få lov til at arbejde med
det, du brænder allermest for. Skønt, ikke? Det kan du få gennem den gode
blog.
Branding
Forestil dig, at du bare kan skrive, hvad det er, du ved allermest om, et
sted, hvor andre så læser det, tager stilling og opdager, at du faktisk er
ekspert på dit område. Hmmm… og gerne gratis? Dét er branding på højeste
nivau, og ja, det kan din blog gøre for dig.
Således ordene fra Julia. Hun holder sin fænomenale workshop for dig, der vil noget seriøst med din blog og bruge den professionelt, igen den 25. maj. Det er snart. Læs mere om det her: http://julialahme.com/advanced-blogger/
Jeg var selv på denne workshop, så jeg lyver ikke, når jeg siger, at den er fantastisk og fuld af lærdom. Det her er, hvad jeg har har sagt til Julia, at hun gerne må citere mig for, og det står jeg ved:
“Oh, der er mange grunde til, at Julia Lahmes nyeste workshop er så anbefalelsesværdig. Lad mig tage de vigtigste …
Top 5 Grunde Til At Du Skal Tage På Advanced Blogger:
- Jeg lærte cirka 99 ting, jeg ikke anede om blogging – og om, hvordan jeg kan blive SÅ meget bedre med minimale ændringer.
- Det blev tydeligt, hvorfor blogging er et absolut must for professionelle selvstændige, og hvordan jeg kan bruge det.
- Du hører (med hænderne for ørerne) om de dummepeter-fejl, vi alle begår, indtil vi lærer at gøre noget smartere.
- Julia er en begavet, boglig men letforståelig, skæg og inspirerende underviser, fuld af gode eksempler, fakta og retningsanvisninger, der er lige til at gå hjem og implementere. Noget, alle deltagerne fik travlt med!
- Det er dumt at lade være. Virkeligt. Hvad skal du dog, der er vigtigere?”
25. maj, d’damer og herrer, det er snart. Læs om det her, du:
http://julialahme.com/advanced-blogger/
Har du allerede en prof/faglig blog? Så smid en kommentar herunder, så vi alle kan lære også din at kende!
Tags: Uden kategori

I denne uge er der et interview med mig i Alt for Damerne. Jeg bliver interviewet om, hvordan en engelsk maternity nurse, en spædbarnsplejerske – eller baby whisperer, som det hedder her i huset – reddede min forstand og nok også mit helbred og helt sikkert min forretning, da en prematur baby fik det hele det at ramle.
Hvis du er dame i den fødedygtige alder – eller mand med adgang til at befrugte en dame i den fødedygtige alder – så skal du tage at læse den artikel. Til mit store, store held havde en god veninde benyttet the services af sådan en dame, og derfor vidste jeg, at det var muligt. Men jeg har ikke før eller siden, nogen steder, hverken blandt private eller i sygehusvæsenenet, hørt om det. Og jeg sagde ja til at lave interviewet, fordi jeg nu ved, hvor meget af det, der får dit liv til at hænge sammen, der kan reddes af en Jacqui (eller hendes kollegaer). For du skal vide det. Så ting ikke går mere i stykker end allermest nødvendigt, når babylivet bliver udfordrende.

Når det skal være, så lad det være: Så jeg gæsteblogger i dag hos Julia Lahme med en anden vinkel på den historie, nemlig om hvordan det er at blive hjælpeløs, når man er vant til at klare alting selv. Ikke muntert.
Læs indlægget her, hvis du lyster.
Tags: Mette på arbejde · Tanker