Må jeg præsentere børneven Lone Wernblad, der driver virksomhed i eget navn som ‘barnlig illustrator’, skaber af ‘tryllestavsmaleri’ og leder af underholdningskonceptet ‘Fødselsdagstoget’?
Lone Wernblad excellerer i kunst og børn, men jeg synes, hun minder en del om den voksne og utroligt appetitlige skuespiller Rene Russo på sine nye portrætter.
Om Lone tidligere websitefoto siger hun selv:
“Fotoet er taget som et privatbillede til min familie og kæreste af en professionel fotograf. Det er et sødt billede, som jeg godt kan lide. Men min kropsholdning fortæller ikke om den professionelle multikunstner, jeg er. Mit smil er lidt for sødt og mine øjne er ikke så direkte, som på det nye billede.”
Hvis du har børn eller kender nogen, der har, så gå endelig ikke glip af Lones Wernblads website – og skriv dig her op til at få den gratis guide ‘7 gode råd, der forvandler børnefødselsdagen fra mareridt til paradis‘.
“If you are lucky enough to find a way of life you love,
you have to find the courage to live it.”
John Irving
(som jo selv er en slags selvstændig virksomhedsleder)
Ps. Billedet er taget på restaurant MASH onsdag, lige efter jeg havde forsøgt at lokke nok dameblads-egnede citater ud af Mr. Irving til at kunne forfatte et par sider om det til Alt for Damerne.
Jeg vil kun kort sige, at jeg stadig synes, at John Irving er en fænomenal historiefortæller og hans figurer har været i mit liv, siden jeg var en bogforslugen teenager. Men at det ikke ligefrem var en nem sag at forsøge at lokke en forfatter, der har ‘presse-touret’ i 30-40 år, til at agere specielt opvakt og interesseret i hverken situationen eller mine spørgsmål. Mere om det i artiklen, når vi når så vidt. Men han er svært fotogen, ikke?
Tak til Anna for at maile mig citatet. Og tak til Line Thit for at være på pletten med kameraet, hver gang jeg åndeløst får en photo op med en af mine forbilleder. Noget bedre end at stå der og fumle med sin iPhone.
Kunder, der er utilfredse med din service eller ydelser og er slemt skuffede, fortæller det ikke nødvendigvis til dig (som i eksemplet herover).
Og hvis de kunder er kvinder, er det helt slemt. Kvinder har en ubehagelig tendens til at bare forsvinde som kunder, uden at beklage sig. For vi vil jo helst ikke beklage os, vel? Eller tage konfrontationen.
Derfor optager du nogle gange slet ikke, at du har mistet den kunde, før du selv leder efter hende. Og derfor får du heller ikke chancen for at rette op det, der gik galt. Bummer.
Det ekstra lede er, at mange – og igen, kvinder i særdeleshed og det er ikke en fordom, amerikanerne har undersøgt det – fortæller vidt om bredt om det, der gik galt. Og til mange flere mennesker, end når de skal tale pænt om dig (dengang de gjorde det).
Suk. Men det ér jo en bedre historie, det der gik galt, ikke?
Bare virkelig ærgeligt for dig, der har mistet kunden og alle de potentielle kunder, hun får beklaget sig til.
Pointe? Stik en finger i jorden. Nu. Undersøg, hvad der gør dine kunder glade og loyale, mens du stadig kan – og ikke efter, de er smuttet.
Se flere ravende vanvittige passiv-aggressive beskeder her.
Tænker du tit, at det ville være fedt at efterlade dine (potentielle) kunder med mere og andet end dit visitkort og en svag duft af din yndlingsparfume hængende i luften?
Noget, der virkelig udtrykker, hvad din virksomhed står for, noget unikt, der virkelig er dig? Noget lidt andet end kuglepenne og musemåtter med logo?
Louise Breyen, grafisk designer fra Studio Louise Breyen, kan det der shiz … Jeg har lige holdt møde med hende og fik overrakt en fin papirspose med gaver i, og her viser jeg dig lige den ypperste af dem: Mit eget lille sæt af papirsposer med Louises egne digte trykt på i eget design med eget mavebånd tapet rundt om. (Lad mig skynde mig at sige, at Louise Breyens poesi er delikat og absolut labert, sådan lidt haiku-style).
Bliver jeg imponeret? Tjek.
Får jeg lyst til at speede i Ikea efter rammer til et par af dem? Tjek.
Har jeg vist dem til alle, der har været i mit hjem, siden mødet? Tjek.
Synes jeg, at Louise Breyen virker som en usædvanlig detaljeorienteret grafisk designer med en æstestik, man ikke kan næsten men rent faktisk kan tage og føle på? Tjek.
Tænker jeg, at nogle af os kan lade os inspire? Tjek.
Se hvad Louise – hvis niche er bæredygtig grafik og visuelle koncepter, allerhelst på papir, som hun har et meget passioneret forhold til – ellers render og laver lige her.
Faste læsere vil vide, at jeg med åbne øjne og 100% bevidsthed gerne overgiver mig til alle former for slesk og manipulerende markedsføring, så længe den rammer mig. Jeg er aldeles hæmningsløs, når det kommer til kommunikation, de skal bare give den gas – jeg skal nok bagefter beslutte, om jeg vil købe dimsen eller ej. Og hvis de kan finde ud af at forføre mig med markedsføring og holde en samtale kørende med min indre dialog, så fortjener de at få solgt lidt, så det ikke står og fylder på lageret, ikke?
Så min skuffelse var stor, da jeg småløb over Amagertorv i dag for at nå at se, om der mon var noget tøj, der ikke var pastelfarvet, på Zaras hylder (gæt selv). For sikke … hårdt, der blev talt til mig fra dette facadevindue hos en ellers veldrejet forretning, hæderkronede Illums Bolighus.
Jeg ved godt, hvad de gerne vil have mig til. At få sådan et loyalitetskort og købe flere ting hos dem end hos de andre, og for det stikker de mig så et eller andet – rabat, specialarrangementer, en særlig fin mulepose, whatever.
Det, jeg kløjs i her, er at de taler om sig selv først. Og så mig, kunden. Sådan en sart sjæl som mig kan nemt komme til at opfatte et sikkert velment budskab som en ordre, når det er formuleret sådan.
‘Er du loyal mod os, har vi flere fordele til dig. Ellers …‘
Er det ikke også lidt … 90er-agtigt … at decideret afkræve kunderne loyalitet på den måde. Er det ikke noget, vi allesammen skal gøre os fortjent til hos moderne forbrugere? Illums Bolighus, ind i kampen, den skal vindes på en helt anden bane!
Det må også have været en dræber-opgave for en stakkels tekstforfatterspire at skulle skrive endnu en tekst om endnu et loyalitetsprogram. Men man kunne godt have arbejdet lidt mere med denne her …
Måske er jeg blevet nærtagende og overfortolkende på mine gamle dage. Men jeg er også blevet mere velhavende. En ærgerlig kombination for Illums Bolighus.
Jeg skal interviewe denne unge mand (i en lidt ældre, men stadig smækker) udgave på tirsdag.
Ja, jeg ved det, jeg har et virkelig nederdrægtigt arbejdsliv. Jeg må lindre min totale udmattelse med noget årgangsrom bagefter.
Interviewet er til et dameblad. Jeg siger ikke hvilket. Men chefredaktøren er meget glad for ost.
Jeg tænkte, at John og jeg skulle tale lidt mere om det med damerne. Dem er der jo en del af i hans bøger. Også lidt flere, end der er bjørne.
Spørgsmålet er: Hvad ér dit mest brændende spørgsmål til John Irving? Hvis du ligesom jeg har læst og elsket ham i over tyve år, så er der vel et eller andet, der presser sig på, tænker jeg.
Mit første skal være (og her har jeg valgt den såkaldte coachende tilgang): “Hvad skal der til, for at du vil tage mig som din næste hustru?”
Går du rundt og tænker, at din virksomhed kunne have godt af flere nye kunder?
Nej? Virkelig ikke?
Så lad os lave dette lille tankeeksperiment, hvor vi sammen forestiller os, at din virksomhed måske godt kunne klemme én enkelt, lillebittebitte kunde ekstra ind. Bare på prøve.
Hvor ville du så – i denne konstruerede situation – få fat i sådan en kunde henne, hvis nu …
a) det skulle gå hurtigt?
b) du ikke ville bruge en krone på at annoncere efter kunden?
c) det gerne skulle være en god kunde, der ikke kun passer godt til din virksomhed, men som forbliver loyal?
Nogen bud fra dig derude?
Hvis ikke en af jer læsere rammer mit umiddelbare bud på en løsning på denne lille (teoretiske, bevares) problematik, supplerer jeg med den om et par timer.
Tilføjet kl. 16:22
Lise (se kommentarerne), tampen brænder mest for dig, når du taler om at aktivere dit netværk.
Mange ved det, de allerfærreste gør noget som helst ved det: Referencer og anbefalinger fra dine allerede glade kunder.
Trin 1: Kontakt din virksomheds … lad os sige … 5 bedste kunder strax via det medie, der passer bedst til jeres relation. Spørg hver og en af dem, om de stadig er tilfredse med dit arbejde/dit produkt/din levering. De bekræfter forhåbentligt, at det er de skam.
Trin 2: Spørg dem, om de vil have lyst til at forære noget af den gode oplevelse, de selv har haft, til en i deres netværk, som de tror vil få glæde af det. Hvis din virksomhed sælger viden eller rådgivning, kan det være en gratis, dedikeret bog, 30 minutters konsultation eller noget andet, som du gerne vil bruge på at gøre en kommende kunde glad – og hvor denne kunde får en forsmag på, hvad din virksomhed kan.
Hvis du sælger produkter, kan det være et gratis produkt, en invitation til et ellers lukket arrangement, hvor du demonstrerer dit produkt eller viden (modeshow, brancheshow, konference) eller udlån af et produkt i x antal dage (hvis nu du sælger Porsche, kan du nok ikke ligefrem forære skidtet væk).
Altså gør du dem til glade givere. Det vil vi allesammen gerne være.
Trin 3: Din glade kunde har banet vejen. Din glade kunde har udpeget en potentiel kunde OG kontaktet dem først (for at tilbyde ‘gaven’ fra dig). Du har nu kontakt med et rimelig hot lead – og så er det om at slå ørerne ud og lytte til, hvilke problemer din virksomhed mon kan løse for den kunde i dag, i morgen og for evigt.
