Men det her er det nye:

Begge fotografier er smukke. Og det kommer du ikke til at høre mig sige om særlig mange før-billeder … Men jeg behøver vist ikke skrive mere om, hvordan udstrålingen på det nye billede er temmelig anderledes?

Pia sælger lederudvikling og siger selv om reaktionerne:

“På min Facebook-profil har jeg fået mange søde beskeder fra både kunder og venner. Mine kunder har været meget nysgerrige – da de fleste er kvinder – for at høre, hvad det koster at blive stylet og fotograferet. Så jeg har givet Christina Wedel en hel del kunder.

Mine kunder oplever, at jeg fornyr mig – og det, synes jeg selv, har stor brand-mæssig værdi. Især som enkeltmands virksomhed.”

Det nye foto er taget af en af mine absolutte favoritter, Line Thit Klein. Tak fordi vi måtte se dem, Pia.

Very nice idea, Lykke!

Øh, Ulrik, verdens sødeste revisor (hos BDO Scanrevision i Århus), betyder det, at jeg kan trække HELE bilen fra?
Nej?

Posted using BlogPress from my iPhone

Posted using BlogPress from my iPhone

Joy forklarer: “Før-billedet er fra 2006 og har indtil for nyligt været det eneste billede, jeg havde af mig selv på hjemmesiden, facebook og alle mulige steder. Det var stille og roligt blevet super duper pinligt med det billede, og til sidste kunne jeg ikke holde ud at se på det selv … Endelig har jeg så fundet den helt rigtige fotograf og vupti, så er jeg opdateret og kan være mig selv bekendt. Jeg synes, jeg ser ti år yngre ud og synes faktisk, at det ligner mig, som jeg ser ud nu.”

Dette smil møder Joys kunder i dag:

Prøv lige at scrolle op igen. Vildt, ikke?

Joy siger selv: “Jeg har fået helt vildt mange positive kommentarer på de nye fotos – faktisk har jeg aldrig fået så meget feedback på noget som helst før. Nu føler jeg mig totalt parat til større offentlig synlighed med www.fengshui.dk, som jeg har overtaget og er i gang med at forny. Da jeg arbejder meget hjemmefra med web, er det ekstra væsentligt med et godt billede, faktisk altafgørende. Både for dem derude, men ikke mindst for min egen selvfølelse og dermed den energi, jeg går ud med.”

Joy har fat i en fin og vigtig pointe her: Hvad giver det DIG at vide, at dine potentielle kunder bliver modtaget af et prof foto, hvor du signalerer præcis det, du gerne vil, til dem – længe før, de overhovedet har mødt eller talt med dig?

Det er ikke selvsmagende eller narcissistisk gerne at ville se lidt lex og ren og velklædt ud på sin hjemmeside – og hvis det gør dig glad/lettet/tryg/bedre til dit arbejde, så er det grund nok til at få bestilt tid ved fotografen.

Pernille Melsted, som jeg holder bl.a. Business Bootcamp med (holdstart ultimo marts, skal du med?) og jeg har fået gjort portrætfotograferingen til en festlig begivenhed, som vi forkæler os selv med en eller to gange om året. Så får den fuld skrue med den fineste og dyreste fotograf, makeupartist og stylist, og vi leger ‘fine damer’ (og omfavner vores indre og ydre sminkedulle) hele dagen, mens vi trækker vejret virkelig meget ind for at kunne krybe i nogle af de str. 36, som stylisten har lånt et sted i byen.

Her får du lige smukke Joy i fuld figur, klar til at feng shui-rådgive dig for alle pengene:

Du kan se, hvad Joy tilbyder i sin forretning, lige her: www.joyfulliving.dk/

Og for at det ikke skal være løgn, har hun også en lidt anden forretning med en helt særlig niche, nemlig webdesign med feng shui – why not? Se mere om det her: www.fengshuiwebdesign.dk

Du kan stadig nå at være med i konkurrencen om Christina Wedels nye bog – ‘Hvad klæder mig?’ – ved at maile mig dine egne Før&Efter-billeder til hello@metteholbaek.com, subject: I Look Good!

… jeg opdagede, at jeg kunne forfalde til lange sekvenser af selvfedme, overbevist om, at jeg havde utrolig meget styr på livet, bare fordi jeg var god til mit  skarpt definerede arbejde.

… jeg fik nok af at føle mig så fandens taknemmelig for chancen, hver gang min overordnede roste mig.

… jeg iagttog, hvor skideskægt min iværksætterchef havde det med at være iværksætter (og ikke så meget chef).

… jeg så på min lønseddel og indså, at der ikke ville komme flere cifre på i indeværende årtusinde, uanset hvor højt på strå, jeg kom.

Hvornår vidste du, at du blev nødt til at blive selvstændig?

]]> http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/jeg-vidste-jeg-blev-n%c3%b8dt-til-at-blive-selvst%c3%a6ndig-da/feed/ 14 http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/st%c3%b8rrelsen-g%c3%98r-en-forskel/ http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/st%c3%b8rrelsen-g%c3%98r-en-forskel/#comments Thu, 11 Feb 2010 08:32:00 +0000 Mette H http://blog.metteholbaek.com/?p=346

Jeg var ved at besvime af fryd, da jeg første gang så et billede af sådan en størrelse her: En ‘tekop-gris’ (se billedet, heraf kælenavnet), eller ‘micro pigs’, som de hedder hos avleren, engelske Little Pig Farm.

Magen til knuselskelig lille lækkerbidsken skal man lede længe efter. Hvis altså man har en svaghed for alt småt. Og det har mange – ikke kun de celebre typer, der selvfølgelig har anskaffet sig sådan en kælepot og skaffet avleren uendelige mængder presseomtale – så nu er der en laaaang venteliste på de små kryb.

Pointen? Det er bare en GRIS. Du kan sikkert springe på din cykel lige nu og cykle i max 20 minutter og finde sådan en at ae på. Der vil næppe være kø. Men sagen her er, at det er en MEGET LILLE gris. Altså noget utrolig småt af noget helt almindeligt. Og dét virker! Og det er f*ndeme produktudvikling, if I ever saw any.

En ting er, at kunderne tiltrækkes af et NYT FORMAT (her micro). Noget andet er, at det er EN GOD HISTORIE, også for kunderne, der vil blabre løs om deres nye minigris/7-minutters yoga/speeddating/microburger til alle, de møder på deres vej.

Så det er sgu’ette svært at tænke: Hvordan kan jeg BARE VED AT ÆNDRE FORMATET udvikle et nyt produkt? Reguler på tid/antal/størrelse og se, hvad der kunne dukke ud af skabelsestågerne. Smid en kommentar, hvis du finder på noget skægt!

Se fx elitecoach Thomas Friisnæs her, der tilbyder 7 minutters coaching hver morgen i 3 måneder – totalt tilpasset hans kunders behov for at holde snuden i sporet. Genialt.

Se her, hvad Rikke selv siger om ændringen:

“For det første, har det betydet en mental forskel for mig at have et profi-billede. Det er ikke løgn, når man siger: You don’t get a second chance to make a first impression, og uanset hvordan vi vender og drejer det: som selvstændige er det os selv, vi markedsfører. Altså, selvom jeg ’så meget sød ud’ på det første billede, så vidste jeg, det var et amatørbillede, og jeg vidste, at andre vidste det. Og når jeg skal markedsføre mig selv (og min ydelse) som rådgiver af virksomheder om strategi og marketing, så tæller det ikke så meget, at jeg ser sød ud på et amatørbillede. Det tæller, at jeg er professionel. Og den fornemmelse har det nye billede givet mig.
Det andet er responsen fra andre. I kraft af min opgaver med at hjælpe danske virksomheder med eksport til Tyskland, henvender jeg mig ofte uanmeldt til industrivirksomheder i Tyskland. Og det er ofte mænd. Og jeg kan ikke sige hvorfor, men det, at jeg har fået et nyt billede ind i min signatur har højnet min positive responsrate betydeligt…”

Hm, we wonder why…

I skal ikke snydes for Rikkes tidligere billede, som jo også er nydeligt og imødekommende. Men det signalerer noget mere ‘personlig udvikling’ og/eller ‘havearkitekt’ end ’specialist i eksport til Tyskland’, eller er det bare mig, der er fordomsfuld? (det er jeg – men det er dine kunder også).

Se Rikkes site her: http://www.textvilla.dk/

Hun har i øvrigt fået taget sit nye portræt i Tyskland, nemlig her, hvis du kommer den vej forbi…

Og husk at sende dine egne Før & Efter-billeder ind til mig på mailen hello@metteholbaek.com inklusiv et par linjer om, hvordan det konkret har påvirket din forretning at få et tjekket billede på dit site. Så er du med i lodtrækningen om Christina Wedels nye bog Hvad klæder mig?.

Se et andet fantastisk eksempel her!

Hvad tænker du? Er der ikke meget fedt, at de står ved (det ikke ligefrem høje) niveau? Det er i hvert fald autentisk…

Jeg elsker The Royal Café, og du burde du også gøre. For magen til konceptualiseret sted skal man lede længe efter. Ejerne Lo & Rud har skabt et Univers (ja, ja, det kalder alle, der har stablet mere end 10 af deres produkter sammen på samme sted nu deres butikker, but this is The Real McCoy), der er så fortryllende, at kun virkelig indædte livsfornægtere kan undgå at blive charmeret.

Besøg for alt i verden dette paradis, næste gang, du er i nærheden/byen/landet.

5 grunde til, at enhver selvstændig i beundring bør kaste rosenblade for fødderne af skaberne af The Royal Café:

1. De har deres helt egen unikke tone (læs menukortet nøje, når du er der – eller på sitet), der kommer til udtryk både visuelt og på skrift.

2. De har udviklet deres eget, vidt berømmede, unikke produkt, smushies (en særlig lille slags sushi-inspireret smørrebrød).

3. De giver med mellemrum oplevelser, der overstiger selv kræsne kunders forventninger – jeg har fået serveret kaffe mere end én gang af en fuldt udklædt japansk geisha-type (eller hvad den slags velsminkede serveringsdamer i dukke-outfit nu hedder) og drukket cartado, hvor tjeneren havde ‘tegnet’ en f*cking teddybjørn med blomst bag øret – i mælkeskummet. Og han lavede et dødningehoved på bestilling bagefter…

4. De insisterer på deres koncept uden at tage hensyn til mere kedelige ting i menneskesindet, fx tyv-agtighed – så du kan stadig se og røre ved alle de herlige varer, der er en del af konceptet, på åbne hylder overalt i butikken (og jo, folk stjæler med arme og ben, men hopefully karma’s gonna get them …).

5. De har held til at holde en høj standard i personalegruppen, så ALLE som en er søde og professionelle og hjælpsomme. Hvis du nogensinde har arbejdet i restaurant (jeg har i 9 år), så ved, du hvor meget dét kræver.

The Royal Cafés website – klik på alt, der kan klikkes på, så skal du se løjer!

Billederne her er fra sidste uges Business Bootcamp Brunch på The Royal Café, hvor de vidunderlige damer på den igangværende BB mødtes med Pernille Melsted og jeg til to omgange morgenmads-rådgivning og -networking.

Den altid yndige Christina Copty fra www.skilsmisseterapi.dk – ja, hun er terapeut med speciale i, hvordan jer, der skal skilles, får det gjort på en måde, der går mindst mulig ud over jeres børn. God niche!

Mig, sagde hunden, en af de sidste dage med den gamle hårfarve. Så så jeg igen Pernille Rosendahl i tv og tænkte, at det var tid til at få min oprindelige farve, mørkebrunt, tilbage, efter 10 måneder med afblegning. Pernille sagde også, at det var pænere. Det kunne hun godt have sagt lidt før…

Classy, nah?

Kiss me, froggy, or I’ll scream!

]]> http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/dejlige-damer-et-dejligt-sted-the-royal-cafe/feed/ 3 http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/zoe-skal-til-middag/ http://blog.metteholbaek.com/index.php/2010/02/zoe-skal-til-middag/#comments Wed, 03 Feb 2010 20:18:20 +0000 Mette H http://blog.metteholbaek.com/?p=298

Der går alt for lang tid imellem, at ens navn kører i sådan en rulletekst i bunden af skærmen på landsdækkende tv (medmindre TV2 News fatter interesse for en – så kan man sikker opnå at OD’e på sit eget navnetræk, allerede inden havregrøden har lagt sig samme morgen.)

Så stor var glæden, da Pernilles og min fælles koordinator-udi-all-things-practical, Janni, sendte os dette foto i lørdags fra Danmarks Indsamlingen. Der er den magiske Mette Rode, direktør i Lauritz.com, og nederst kan de virkeligt skarptsynede se vores navne rulle forbi.

Vi havde doneret en rådgivningsmiddag til højestbydende, og top-labre, tårnhøje Bo Bech fra gourmetrestauranten Paustian v. Bo Bech havde været så venlig at lade os holde middagen på sin restaurant.

Og her er den heldige vinder af auktionen, Zoë Escher:

Zoë driver kvindenetværket Sakana, og vi glæder os en hel del til at være hende behjælpelig, når hun indfrier sin middag. Jeg kom vist også til at love på Facebook, at den glade køber måtte bestemme, hvad Pernille skulle trække i af kluns denne aften. Måske var det det, der fik budene i vejret lige pludselig?

I hvert fald endte aftenen med, at vi hev 13.000 + salæret på 20% hjem til Afrika/Haiti, og det føltes rigtig godt – særligt når ‘arbejdet’ kommer til at bestå i at gøre det, vi er bedst til: Udvikle på Zoës forretning OG spise fremragende mad. Og måske et enkelt glas vin. Og måske, hvis vi er helt utroligt heldige, et bjørnekram fra Bo Bech. Og måske, hvis han har flere tilbage, et af de der brød, han sælger i sin brødbutik i St. Kongensgade (for dig, der ikke kommer dér så tit: Man kan kun købe én ting i den butik – det ENE brød, som Bo Bech synes, er verdens bedste brød. Hvorfor så sælge andet? I love it!)

Hov, nu kom det til at handle meget om Bo Bech, gjorde det ikke? Jeg har en forkærlighed for mænd, der kan lave mad. Vi skynder os at slutte med et nydeligt foto …