For eksempel på en af mine favorit-decor-sites, Design*Sponge.

De har en hel sektion dediceret til business-advice, og du skal ikke få glip af det ærlige og personlige indlæg om De 10 Største Fejltagelser, antikvitetsforhandler Amy Rutherford har begået i driften af sin virksomhed.

Det er lærerigt, uanset hvad du sælger. Og Design*Sponges’ businessafdeling er et must read for alle kreative og butiksindehavere og … well, all of us.

Go check it out!

Og hav en fantastisk uge – jeg sætter en slutspurt ind, inden ferien begynder, med ekstraordinært at tilbyde rådgivning i et 2 timers format. Hvis du har overvejet at konsultere mig om din forretning, så læs om denne mulighed lige her. Det er ved at være sidste chance for en booke en af de få tider.

Hvis du selv synes, at du tager dig for dårligt betalt, så skal du fatte dit elegante, lille muldvarpeskind og drage mod den nærmeste kiosk. Her skal du formedelst 53 kroner anskaffe dig det nyeste nummer af modemagasinet IN (kan I også huske dengang i 80erne, hvor IN var det hotteste, mest smarte modeblad i Danmark? Min sylærer i fritidsklubben Jættebo, Margit, holdt det, og det var så utrolig … voksent, syntes vi krea-rollinger).

Nåmmen, tilbage til bladet: Heri finder du nemlig en lille opsang fra mig om, hvad du skal gøre og tænke for at tage dig godt nok betalt. Hvis du nu er en af de ganske få (yeah, right), der ærger dig, hver gang du ser en af dine egne, lidt for usle fakturaer.

Du kan læse meget mere i bladet, men blandt andet denne liste, som kan (det er blot et forslag) klippes ud og hænges på computerskærmen – eller for større effekt, klistres på indersiden af dine (solbriller) og læres udenad:

• Hvis du sælger dig selv for billigt, giver du køb på meget mere end kontanter.
• Sæt din pris efter det, du i dine mest self-loving øjeblikke godt ved, at du er værd.
• Tænk over, hvad din ydelse er værd for modtageren.
• Gør op med dig selv, hvad din tid er værd.
• Gå aldrig ned i pris, tilbyd hellere en lille bonusydelse til kunder, der vil have det sidste ord.
• Adskil dig selv fra din ydelse. Tag ikke afslag personligt.
• Hvis en kunde synes, du er for dyr, så vær sød og forstående – men stå fast.

Thoughts?

Det siges, at din forretning bliver så indbringende som de fem business-folk, du tilbringer mest tid med. Fordi vores indtjening og grad af succes har tendens til at følge den gruppe, vi er knyttet til.

Det giver meget god mening. Hvad tænker du?

Og hvad tænker du om dem, du taler mest forretning med?

Denne mand (ham i linket, ikke Lars) satte som en lille kampagne prisen på sine varer op, fordi hans kone var gravid, og han derfor ville få øgede udgifter til bleer, tøj og så videre. Det ville han gerne se, om nogle af hans kunder ville støtte, når nu de ellers var så glade for at læse om mere personlige ting fra ham …

Klik her for at se det indlæg, hvor han lancerer baby-priserne, komplet med ultralydsscan-foto af Mini

Skægt. Værd at prøve. Giver det dig nogen ideer i din forretning?

Tak til Lars Pind for tippet – du kan følge hans temmeligt fantastiske blog for dig, der lever af at sælge viden, coaching og rådgivning, lige her.

“Det er lidt mere, end vi havde regnet med/råd til (evt suppleret med noget snak om finanskrisen, den slimede fætter). Kan du ikke give os en ny/bedre pris? (alternativt: Hvis du kan gå med til x.xxx, så har vi en aftale!)”

En ny pris? Det kan jo kun være på en præmis om, at den første pris, du gav, bare var noget, du lige havde fundet på, måske ligefrem et tal fra en busreklame, der kørte forbi, lige inden du trykkede på ’send’.

Jeg forudsætter, at din pris svarer til det udbytte, din kunde vil få af din vare/service/ydelse. Og i det tilfælde, så skal du gøre som i krimifilmene, når strisserne kommer og er lige ved at afsløre dit cover: Walk away. Ikke stille sig med armene (eller værre endnu: enden) i vejret, just walk away.

Du skriver simpelthen noget så pænt som:

“Jeg har stor forståelse for, at I skal prioritere jeres investeringer – det er sund fornuft. Det er min overbevisning, at den opgivne pris fuldt ud afspejler det udbytte, I vil få af xxx, og I skal være meget (evt meget, meget) velkomne til at vende tilbage, når og hvis I får mulighed for at indgå samarbejdet på de vilkår. Jeg vil se frem til et eventuelt samarbejde med jer (alternativ: Jeg vil glæde mig til at arbejde for dig).”

Føles så godt. Og værdigheden intakt. Og en hel del vender tilbage, trust me. Og de andre? Savner du dem? Prøv det og smid en kommentar her.

Ps. Dette gælder også dig, der kun er endt på dette indlæg, fordi du googlede ‘billig tøs’.

Hvem beundrer du? Hvem omgåes du? Er det folk, der har det, du gerne vil have, eller folk, der længes efter det samme som dig?

Det er dumt, hvis det kun er sidstnævnte. Selvom de er søde, charmerende og nemme at snakke ned (og muligvis samtidig dine venner, ægtefælle eller businesspartner). Der skal altså helst også være nogle af de andre – til inspiration, dyrekøbte mentorråd og almindelig ikon-relateret fremdrift og motivation. Det er ligesom lidt nemmere at få tændt computeren eller tage tænkehatten på, hvis man har set andre bliver millionærer på at gøre det.

Jeg er taknemmelig for, at jeg har nogle selfmade millionærer og milliardærer i min omgangskreds. Det er ekstremt inspirerende at følge, ikke kun deres gerninger men også deres tankegang–  eller mindset som det vel hedder i vore tider.

Og har du også sådan nogle pengestærke typer på hånden (eller på andenhånd), så overvej at tale med dem om de penge  – mit gæt er, at du i meget højere grad end dem vil synes, det er lidt tabubelagt at tale om.

Men de fleste velhavende selvstændige er vant til at tale om penge og omgåes dem på en helt anden måde end os up-and-coming-rigmænd – jeg tror, det er fordi de ikke vågnede op og havde vundet dem i Lotto, men har set dem komme trillende over en årrække og efter en indsats, der har krævet noget mere end at hente en lottoseddel i Bilka One-Stop i Field’s. Det kan være voldsomt lærerigt at høre, hvordan man håndterer ideer, penge og investeringer, når man som udgangspunkt har det, du ville kalde ‘nok’.

Hov, sikke en smøre – faktisk ville jeg bare anbefale bogen på billedet! ‘How To Get Rich’ af den meget, meget underholdende multimillionær og serial entrepreneur Felix Dennis. Der findes andre stenrige iværksættere i England end Richard Branson, og ham her er ikke bange for at indrømme alle sine fejl og synder. Men hold da k*ft, en spændende, provokerende og ass-kickin’ beretning.

Et must-read for dig, der ser de samme damer som dig selv på kontorfællesskabet eller  i blogverdenen dag ud og dag ind og taler om alle de penge, I engang snart skal tjene. Ham her hár tjent dem. Og det er bestemt ikke på at være en engel. Eller tale meget længe om, hvorvidt hans logo skal være blomme- eller røgfarvet.

Svært underholdende. Bestil den i dag her!

En af mine rådgivningskunder ringede forleden. Hun var blevet kontaktet af en kunde, der var interesseret i et helt forløb af det, min kunde nu tilbød. “Jeg har ikke sagt noget om pris,” sagde min kunde, “og hun spurgte ikke til det. Hvad gør jeg?”.

Sagen med min kunde i telefonen der – og med flertallet af mine kunder og Business Bootcamp-kursister – er, at hun faktisk godt ved, hvad hun gerne vil tage for sine ydelser. Hun har faktisk reflekteret over, hvad hun synes, den ydelse er værd for kunden, og hvad hun derfor med rette kan og bør tage for den. (Hint: Det er ALTID, med rasende få undtagelser, altid en hel del mere, end vedkommende tager for sine services lige nu). Hun har bare meget svært ved at sige det til nogen … for eksempel de kunder, der forventes at betale prisen. Kender du det?

Jeg kender det udmærket. For det er også en personlig udviklingsrejse at både kende og kommunikere sit eget værd. Sandheden er, at nogle aldrig lærer det. De bliver så heller ikke så velhavende som dem, der arbejder med deres begrænsende overbevisninger og udskifter dem med nogle, der sætter lidt flere nuller på fakturaerne.

Da jeg begyndte som selvstændig rådgiver, tog jeg tyren ved hornene og betalte mig fra, at en professionel coach hev de priser, jeg godt vidste, at jeg ville tage, ud af mig. “Hvad skal en hel dags rådgivning koste?,” spurgte hun eksempelvis. “25.000,” svarede jeg, “for det er det værd.”. “Godt så,” sagde hun og tog noter (hun var heldigvis ikke helt så dyr, selvom hun bestemt var det værd).

Men jeg kunne mærke, at der skulle et tilløb til at tage de 25k. Jeg havde jo ikke rådgivet nogen før i præcis det format, jeg da lancerede. Så jeg aftalte med mig selv, at de første seks kunder kun skulle betale  15.000 kroner. Det tal havde jeg nemlig absolut ingen problemer med at bede om. De næste to derefter betalte 19.000 kroner. Det føltes også godt. Og så var jeg klar til at tage den pris, jeg synes, var rimelig, nemlig knap 25.000. Det er meget muligt, at der er nogen, der ikke ringer, nu hvor prisen er 25 og ikke 15, men så længe, der er nok, der stadig ringer, er det dybest set ligegyldigt.

Jeg foreslog min kunde den samme manøvre: Tag afsked med den alt for lave pris, du ‘altid’ har taget. Væk med den, det fører ingenvegne, og slet ikke til velstand, at hænge fast i den. Træd så et enkelt skridt ud af din comfort zone og forlang en noget dyrere pris for din ydelse. Beslut dig for, hvor mange kunder, der med glæde skal betale denne pris, for at du føler dig klar til at sætte prisen yderligere et nøk op. Fortsæt til du rammer den pris, du i dine klareste, mest self-loving øjeblikke godt ved, at din ydelse er værd for din kunde. Hold fast.

Mere om, hvorfor du ikke skal lade dig forhandle ned igen, en af de nærmeste dage…

“Hvad skriver jeg så som pris på mit site, når jeg ved, at den kun er midlertidig,” spurgte min kunde. Well, du skriver ‘intropris’, ‘kun i februar’ eller hvad du nu har lyst til. Eller ingenting – internettet er ikke hugget i marmor, du kan rette din pris via din mobiltelefon, hvis erkendelsen af, at du er din drømmepris værd skulle ramme dig i køen i Netto i næste uge … Bare den gør det.