
Kære den dame og eventuelle herre,
Jeg har ikke været aktiv på bloggen – eller nogen som helst andre steder – de seneste par måneder, og denne korte besked blot for at forklare hvorfor. Over sommeren var jeg så heldig at være gravid med min anden søn, men i september gik vandet desværre i uge 23. Jeg blev øjeblikkeligt indlagt på Rigshospitalet, hvor jeg har været lige siden. Efter en hæslig måned i konstant sengeleje, gjorde den insisterende baby, nu i uge 27, sin entre. Det er meget svært og farefyldt at komme til verden 13 uger for tidligt, og de seneste måneder og de kommende måneder har været og vil fortsat være meget udfordrende og krævende for min lille familie.
Og derfor er der stille her på bloggen og alle andre steder, hvor jeg plejer at rumstere. Men her kommer liv og inspiration igen på et tidspunkt – tjek ind igen ved lejlighed eller endnu bedre: Skriv dig op til mit nyhedsbrev på www.metteholbaek.com – der skal nok komme mail fra mig, når butikken igen er oppe i omdrejninger. Indtil da: Plej din forretning og kys dine børn.
Kh Mette
Ps. Nej, det er ikke min baby på billedet. Men min minimand Saxe ligner godt nok ham her en del, normalt dog med ilt-dims i næsen og elektroder på maven. Mine hænder er dog lidt mindre … ubarberede.
13 kommentarer indtil nu ↓
1 Sanne Fabiola // nov 12, 2009 at 11:13 pm
Tillykke med den lille ny – med ønsket om det bedste for din familie. Kh. Sanne Fabiola
P.S: Glæder mig til du er tilbage på bloggen:-)
2 Det Lille Spørgsmål // nov 13, 2009 at 10:05 am
Kære Mette,
Jeg sender al mulig kærlig energi til dig, Saxe og resten af familien.
Også udenfor din business er du et inspirerende og stærkt menneske.
Kh
Lykke
3 Irina // nov 13, 2009 at 11:24 am
Congrats on getting your fabulous new job!
HOURS: 24 hours a day, 365 days a year.
No time off for weekends or holidays.
DUTIES: Total responsibility for another human being.
QUALIFICATIONS: Patience, and more patience
SALARY: None.
Budget on spending £3000 a year for 18 years and then some
Anyway, Hjertelige tillykke og bedste ønsker til dig og din familje!!
4 SIDSEL // nov 26, 2009 at 8:02 pm
Kære Mette
Pyha – svært at finde ord – så et “bittelille” tillykke og mange varme tanker til jer alle.
Du kommer helt sikkert stærkt igen !
5 Rikke // nov 27, 2009 at 8:26 pm
Kære Mette,
Håber, at det går fremad med lilemanden, og jer alle i familien
Jeg sender varme og positive tanker,
Kh
Rikke
6 Christina K // dec 4, 2009 at 9:08 pm
kære mette
Hvor dejligt at høre, du er ok. Jeg har tænkt – og tænker – meget på dig. Husk: Vi får ikke større opgaver end vi kan bære her i livet. Du er stærk, hvis lille Saxe har bare en mhy af din styrke, er han det garanteret også.
Jeg ønsker dig og din familie alt det bedste – også et velfortjent pusterum fra både blog og business.
Knus
Christina
7 Marianne // dec 5, 2009 at 8:32 pm
Jeg sidder med tåre i øjnene – tak at du gav indblik i din verden.
-Marianne
8 Louise Schønnemann // dec 5, 2009 at 10:01 pm
Kære Mette – tillykke.
Tjek eventuelt denne forening ud, der gør et stort stykke frivilligt arbejde for for-tidlig fødte børns vilkår og deres forældre: http://www.praematuresvilkar.dk/
Du kan med fordel kontakte foreningens formand – karina, super sej kvinde, der virkelig gør et stort stykke arbejde for at sætte dette ‘tema’ på den politiske scene. Knus Louise
9 Jakob // dec 11, 2009 at 8:37 am
kære mette,
ønsker dig og din familie alt godt. jeg kysser mine børn og håber på mere team med dig i fremtiden. det gik jo bare godt.
kh. den eventuelle herre
10 Christina K // dec 28, 2009 at 11:52 pm
Kære Mette
Ønsker dig og din familie en glædelig (bag)jul og et – er jeg sikker på – fantastisk 2010. Jeg håber, alt er vel.
Kh c
11 Karin // jan 3, 2010 at 4:49 pm
Kære Mette
Jeg har holdt vejret lige siden jeg hørte at du havde født for tidlig. Jeg kender alt for godt den neonontal afdeling du er på – på Rigshospitalet. Jeg fødte tvillinger 6 uger for tidlig og vi røg akut afsted efter 3 dage til den afdeling, og vores ene søn døde der efter 2 dage. Jeg tør godt skrive om død selvom det virker upassende, men jeg tror at du, Mette, lige præcis der hvor du er nu med din lille Saxe, ved at lige præcis der lever man med liv og død indenunder huden.
Og den livserfaring kommer man også ud derfra med. Den afdeling er helt speciel , det handler om skæbner, kampe og heldigvis LIV – masser af liv.
Jeg sender jer al mulig kærlig vituel støtte – til lille Saxe, dig og din mand. Ønsker jer alt det bedste.
KH
Karin
12 susan // jan 7, 2010 at 7:50 pm
Hej Mette
Tillykke til dig og din familie, jeg håber at I har det godt.
Jeg har for 8½ år siden født en søn 8 uger for tidligt.
Der har ikke været de store problemer med ham men der har da ind imellem været noget man kunne føre tilbage på hans for tidlige fødsel.
Du er altid velkommen til at sende en mail hvis du har spørgsmål eller bare har lyst til at “snakke” med en der også har prøvet det.
Jeg har været aktiv i denne forening, hvor jeg bla. passede tlf. der er mange oplysninger at få, bla. en masse foldere til familie, læger, sundhedsplejersker, dagplejere, vuggestuer osv.
http://www.praematur.dk/
Sidst men ikke mindst, kan jeg varmt anbefale at bære lille Saxe i vikle eller slynge, jeg uddyber gerne, send bare en mail.
Mange hilsner
Susan
13 Mette H // jan 10, 2010 at 8:19 pm
Mange tak for alle de søde, betænksomme hilsner, det har været så livsbekræftende at høre fra jer alle, ikke mindst jer, der (desværre) alt for godt ved, hvad et forløb på neonatal-afdelingen indebærer. Nu er vi vel hjemme, minimand Saxe nærmer sig sin termin, og jeg vil gøre en indsats for at få sving i denne blog (og resten af mit liv) igen. Mange tak og kh, Mette
Efterlad en kommentar