Torsdag stod den på fotografering til Alt For Damerne – og når jeg prædiker over for samtlige kunder og kursister, at du skal gøre alt, hvad der står i din magt for at se stjernegodt ud, hver gang du skal fotograferes – også selvom det ‘bare’ er til din hjemmeside eller den lokale ugeavis – så må man jo tage sin egen medicin.
Så en af landets absolut mest fantastiske makeup-artister, Sidsel Marie Bøg, var booket til at smøre herligt krudt i hovedet på mig (og solpudder på alle lemmer, da min naturlige hudfarve er lige to toner under strandvasker). Sidsel er mirakelmager, og jeg kan ikke anbefale hende nok til alle lejligheder, hvor du skal se stjernegodt ud, fra et vigtigt foredrag eller salgsmøde til dit private bryllup.
NB Vigtigt pointe om makeup: Jeg synes, hvilket mine kursister hár hørt, at alle damemennesker så absolut bør have lagt professionel makeup til professionelle billeder. Jeg er vild med farvelade og masser af sort på øjnene, men du skal sagtens få lagt en neutral – eller ligefrem ‘usynlig’ – makeup, der bare understreger dine gode træk. De to ting, du bare ikke må gøre, er a) ikke noget makeup eller b) makeup lagt af en lokal kosmetolog eller frisør, der nok har viljen men ikke erfaringen.
Interviewet i Alt for Damerne (med journalist Majbritt Lacuhr) handler om ‘personlig stil’, og inden nogen får krydderen galt i halsen, kan jeg skynde mig at berolige med, at jeg vist er kommet med i artiklen (sammen med 4 velklædte damer som Henriette Zobel, Rose Gad, Ingrid Munch etc), fordi jeg gerne indrømmer, at jeg har uddelegeret alt det der med tøj til en, der har mere forstand på det.
Nemlig til stylist og shopper (og tidligere moderedaktør på Nova) Christina Wedel, der i over to år har været den primære årsag til, at jeg har set nogenlunde fornuftig ud på billeder.
Hun har blandt andet fundet den fantastiske Vivienne Westwood-kjole, som jeg har på på billedet, i Flying A. Og cirka 80% af alt andet i mit klædeskab.
Besøg hendes hjemmeside og skriv dig op til det gratis nyhedsbrev – og overvej seriøst at alliere dig med en som Christina – hun kan også bookes til at tage med på dit portrætfotoshoot og styre slagets gang.
Christina Wedels hjemmeside
8 kommentarer indtil nu ↓
1 Anna Skyggebjerg // jun 22, 2009 at 1:05 pm
Kære Mette,
Jeg er helt enig med dig i, at pengene til en dygtig makeup-artist er knaldgodt givet ud. De bliver, om jeg så må sige, ikke dårligere givet ud med alderen… Men: Jeg er møj-hamrende ufotogen og selvom det hjælper med en god makeup, så kræver det også en god fotograf, hvis jeg skal ende med at tage mig ud, sådan som jeg gerne vil overfor mine læsere. Ved de seneste to større interviews har bladet/avisen imidlertid sendt en ikke-helt-så-dygtig fotograf – og de efterfølgende billederne var slemme for mit ego (og for mit brand). Spørgsmålet er: Hvornår er man kendt nok/ekspert nok/fræk nok til at insistere på kontrol over de billeder, der bliver anvendt? Altså: “Jeg har fået taget en hel række pressebilleder – og jeg stiller kun op til interview, hvis I anvender et af dem?”
2 Marie Steenberger // jun 25, 2009 at 7:41 pm
Kære Anna
Jeg har altid forslået/insisteret på en af mine yndlingsfotografer Miklos Szabo. De fleste – specielt de store magasiner/aviser er lydhør overfor dette. Hvis du så samtidig har en god aftale med din fotograf, så kan de indbyrdes finde en pris der passer begge. Jeg ville nok ikke komme med et ultimatum, men forsøget er det værd. Held og lykke
3 Sanne // jun 26, 2009 at 7:53 pm
Jeg fik besøg af Alt for damerne til artiklen “Mig og mit klædeskab”. Jeg har ikke set det færdige resultat(uge 34) men jeg håber ikke jeg fik for meget makeup på! Så en anden ting, jeg har lagt mærke til at mange ikke smiler på billeder i magasinerne, dit sidste pr billede smiler dig og Pernille feks. heller ikke. Er det no-go at smile?
Måske spørg jeg dumt, men jeg har bare lagt mærke til at de fleste ikke laver det store tandpasta smil i bladene.
4 Anna Skyggebjerg // jun 27, 2009 at 1:36 pm
Kære Marie
Tak for insider-tips. Jeg vil prøve den strategi.
Kh,
Anna
5 admin // jul 1, 2009 at 9:32 am
Kære Anna,
Jeg kender godt problematikken og vil også ofte selv se, om ikke det kan blive med en fotograf, jeg kender. Nogle gange efter en metode a la denne:
1. Tjek om det pågældende medie allerede bruger en fotograf, du er tryg ved. Så spørger jeg pænt, om det mon ville være okay, at fotograf XXX tog den opgave?
2. Vær ærlig og uhøjtidelig. Jeg indrømmer gerne (i mail eller snak med den, der står for det), at jeg ikke er så vild med at blive fotograferet, bliver nervøs eller utryg, eller er svært ufotogen og derfor enorm gerne vil, om det kunne være fotograf XXX, der tog billedet. Clue’et er ikke at diktere (det virker meget sjældent på journalister), men appelere. De kan godt sætte sig ind i, at du gerne vil se så pæn ud som muligt, når du skal interviewes om dit hjertebarn, som du iøvrigt har brugt mange måneder på at forfatte. Det er mennesker, tal til dem som mennesker.
3. Hvis mediet ikke bruger nogen af de fotografer, du har gode erfaringer med, så kan du spørge fotograf XXX (din yndling), om hun/han vil være villig til at fotografere til til Medie XXX for den pris, Medie XXX normalt betaler for sådan en opgave. Jeg har ikke mødt en fotograf, heller ikke i toppen, der siger nej til det. De har oftest en god idé om, hvad prisen så bliver, og så kan de regulere deres tid efter det.
4. Og så vender du tilbage til Medie XXX og foreslår: ‘Fotograf XXX, som har skudt til den og den bog før, og arbejder for de og de magasiner etc’, vil gerne løse opgaven for den tarif, I nu betaler. Hans website er http://www.xxx.dk, hvis I lige vil se, om det er ok kvalitet’. Og spørg så pænt, om det mon er en mulighed. Ofte vil svaret være ‘okay’.
5. Det gælder ofte ikke aviser, der har fastansatte fotografer. Men det kan være. Spørg i stedet for at græde over grimt billede senere.
6. Når du selv foreslår en fotograf, skal du være meget realistisk omkring hvor dygtig, også teknisk, denne fotograf reelt er. Vedkommende skal være mindst lige så dygtig, som dem mediet selv foreslår, og skal have en god ‘track record’ med medier i lignende kaliber. Det er ikke nok, at du har det godt i vedkommendes selskab, hvis hun/hun er stinkedårlig til at sætte lys, fx.
Kh Mette
6 admin // jul 1, 2009 at 9:42 am
Kære Sanne,
Angående makeup: Man kan næsten ikke få for meget på! Der forsvinder så meget i billedet, så selv en maske af den anden verden kan ligne ‘au naturel’, når først det er billedbehandlet og trykt på noget halvskramlet papir. Men jeg er også en sminkedukke af den anden verden (bare jeg ikke selv skal lægge det!).
Angående smil på fotos:
I min bog skal man ALTID smile. Eller kvindelige selvstændige, der skal sælge ‘varen’ skal i hvert fald. Jeg håber ikke, du har set fotos af mig, hvor der ikke er som minimum et halv-smil. Det er være med Pernille, hende skal jeg nive i røven for at klemme et smil ud af på fotoshoot…
Spøg til sige – jeg har været på utallige covershoots og portrætskydninger på de magasiner, jeg har været redaktør på, og det man opdager er, at det ikke er alle, der ser pæne ud med et ‘fuldt tandsmil’. Heller ikke fotomodeller. Faktisk castede vi modellerne til Womans forsider efter, hvem der kunne smile med tænder og stadig se dejlige ud.
Det, der sker for mange af os og mange af modellerne også, er, at når man smiler helt bredt og med tænder, så bliver ens ansigt forvrænget, lidt eller meget. Nogle så meget, at øjnene begynder at knibe sammen – og dét er i min bog værre. Der SKAL være klar øjenkontakt.
Og derfor ‘ofrer’ man nogle gange ‘tandsmilet’ for et halvsmil med lukket mund eller bare lidt kig til tænderne. Fordi så kan du stadig få et klart billede af det ansigt, du skal opdage eller genkende.
Modeller, der kan smile bredt og med kæmpetænder og stadig se godt ud, er i en klasse for sig – og det samme gælder også os andre dødelige.
7 Ane Bech // jul 14, 2009 at 11:51 am
Og så lige en lille ekstra fordel ud over at sælge varen ved et flot smil… Så får man også en mindre røv og fladere mave- ja du hørte rigtigt, man forbrænder nemlig mere når man smiler end når man slapper af i ansigtet. Så smil til verden og… få en mindre røv.
8 Anne Bech // jul 14, 2009 at 11:53 am
Undskyld, nu med færre stavefjel… Anne Bech
Efterlad en kommentar