Mette Holbæk om Succes For Selvstændige

Successtrategier til selvstændige

Mette Holbæk om Succes For Selvstændige header image 1

Case: Christina før & efter (in pictures only)

maj 3rd, 2009 · 2 Comments

Hvordan ser dit ‘officielle’ foto ud? Det, der ligger på din hjemmeside – det billede, der møder dine kunder, længe før du får en chance for at gøre indtryk på dem?

It better be good. Men det er det sjældent. Halvdelen af de selvstændige, jeg er i berøring med, har totalt nedprioriteret et vellignende, toplækkert foto af sig selv i deres kommunikation. Big, f*cking mistake. Hvordan vil du få et menneske til at lægge penge hos dig, hvis ikke du lader dem møde et menneske på din hjemmeside? Eller hvis de skal lede efter et?

Og de næste 40% har godt nok fået taget et foto til lejligheden, men ikke en overbevisende kvalitet. Og nærmest aldrig et billede, der på nogen måde signalerer det, de gerne vil udstråle og opnå. Rigtig tit er fotografen en venlig nabo med et fancy kamera, fætter Klavs eller den lokale portrætfotograf i Lilleby. Hvis du vil tjene penge, må du ligne penge – hvis du vil drive en professionel biks, må du have et professionelt billede.

(Og hvis du på nogen måde vil sælge til virksomheder, det der så smart hedder B2B, så skal du pinedød prioritere et website og et portrætfoto, der ikke er lavet af nogen i din nærmeste familie, din mands nærmeste familie eller en, du fandt i telefonbogens nærmeste familie.)

Skru op for ambitionerne og skru op for niveauet, ladies!

Til inspiration den fantastiske Christina Klitsgaard, superkvik tekstforfatter og konceptmager fra Horsens, som jeg har haft æren af at rådgive. Sådan så Christina ud på sit første foto (hun vurderer selv, at looket ligner ’skolelærer’ en anelse mere, end det ligner ‘her kommer jeg med idérig markedsføring til dig!’)

 

Christina Før
Christina Før

Et nydeligt foto. Der er sådan set ikke noget galt med det. Og godt ser hun da ud. Og venlig und alles. Men f*ck det er kedeligt og pænt. Alt for pænt. Når man har mødt Christina, hvilket jeg håber nogle af jer vil få lejlighed til, ved man, at hun ser stjernedejlig ud – meget bedre end på det billede – og at hun er meget mere ‘in your face’, end skolelærer-posituren her på billedet afslører. Altså et i bund og grund uautentisk billede – det viser ikke det, Christina er eller vil udstråle. Brænd det, brænd det, råbte jeg. 

 

Christina Efter (fotografet af Anne Kring)

Christina Efter (fotograferet af Anne Kring)

Men se så her, SÅ skete der noget! Bemærk den lækre lyssætning, det eksklusive men alligevel uformelle look i tøjet, og Christinas kropsholdning og øjenkontakt, som er meget mere selvsikker og ‘du kan bare komme an, jeg er fuld af gode idéer!’. Hvem af de to damer ville du smide dine penge hos?

 

Tags: Branding & Personlighed · Markedsføring · Mette på arbejde

2 kommentarer indtil nu ↓

  • 1 christina wedel // maj 9, 2009 at 9:14 pm

    jamen hold nu kæft hun blev lækker.Nej det er desværre ikke mig som kan tage credit for dette flotte stykke arbejde. <Men det beviser alt jeg står for……styling og foto ist alles! se mere på http://www.christinwedel.dk…din personlige shopper og stylist

  • 2 Britt // maj 15, 2009 at 11:05 am

    Hold da kæft … alle burde have sådan et billede af sig selv på sit køleskab… så kunne det være man ville begynde at tage sig selv lidt mere seriøst..

    Hvilken virkning.. ! Og fedt billede..

    Kh. Britt

Efterlad en kommentar