… begyndte at prissætte mine ydelser efter hvilket resultat, de ville give mine kunder, og nøjedes med at arbejde med dem, der ku’ se pointen.
… stoppede med at sammenligne med mig andre, men fortsatte på at blive en lille smule bedre, end jeg var i går. Mestendels ved at sige ja til ting, før jeg vidste, om jeg kunne løse dem.
… fik så travlt med at være et menneske (tak, minimænd), at der ikke længere var tid til også at vedligeholde en eventuel påtaget professionel facade.
… omfavnede mit nuværende niveau af ekspertise. Jeg vidste så absurd meget mindre for 5 år siden, jeg ved meget mere om 5 år, og på hvert trin af den trappe er der rigeligt med kunder til, at jeg synes, det er skæggere at arbejde end at ligge på divaneseren og file negle.
… holdt op med at spekulere over, hvordan ‘sådan en som mig’ skulle gøre og sige, og begyndte bare at være mig selv, warts and all.
Hvad skulle der til, før du blev rigtig god?
Ps. Tak til Anna S for at minde mig om at ‘da jeg’ altid får tankerne på gled.
For mit vedkommende……en opsigelse fra mit arbejde, inden jeg virkelig stod ved min drøm om at leve af min kunst.
Når jeg arbejder med den lytter jeg noget bedre til mit hjerte, hvad og hvem jeg VIRKELIG har lyst til at arbejde med. Fantastisk oplevelse.
For første gang i mit liv, er jeg klar til mega sucess eller mega fiasko, eller mellem leverpostej… Måske fordi jeg står med noget som virkelig 100% er mig selv, så må verden tage i mod eller lade være.
Glad og tilfreds med livet, det bliver ikke bedre.
Ha en smuk dag derude!
CC
PS Mette tak for masser af inspiration … og provokation
)
Jeg blev først rigtig god da jeg begyndte at erkende at jeg jo er pisse-god! Og begyndte at arbejde en hel masse på at huske på hvor god jeg er. Så kommer lysten til at blive endnu bedre helt automatisk (i hvert fald hos mig).
Da jeg begyndte at være no-bullshit og var ærlig omkring hvad jeg kan og ikke kan. Også overfor andre mennesker.
Og da jeg begyndte at slappe lidt mere af. Og tage livet for hvad det er. Og have det sjovt med det jeg laver. For man er jo typisk bedst til det man selv synes er fedest
Jeg kunne foerst rigtigt rykke da jeg begyndte at bruge hovedet lidt mere end hjertet…. da jeg fandt ud af det var en befrielse for alle hvis jeg var lidt mere ‘detached’ fra produktet og fokuserede lidt mere paa nogle excell filer og en bundlinie.
Hjertet er med HELE TIDEN, men aldrig uden min hjerne!
Altid inspirende blog, jeg laeser alle indlaeg og de bliver haengende omkring mig et stykke tid og giver mig noget laekkert at taenke over.
Cheers:-)