
Helt fri for forventninger åbnede jeg distræt min postkasse i weekenden – og se hvilken guldklump, metalkassen gemte på!
Dette herlige A4-ark af en reklamesag fra navnkundige ‘Nem Polering’ (faktisk ikke et helt skidt navn – det både lover og forklarer) indeholder i al sin umiddelbarhed en hel del fremragende og veludførte pointer om markedsføring og kunderettet kommunikation. Faktisk tror jeg, at det her ark skal med til Business Bootcamp tirsdag, hvor det nye hold har premiere på det nye produktudviklingsmodul.
Men: Kan du som flittig læser (ja, ja, man har lov at håbe) regne ud, hvad det allermest geniale ved reklamefremstødet fra ‘Nem Polering’ er? Hvor har de virkelig produktudviklet, så alle kan tage ved lære?
Smid dit svar på en kommentar med det samme. Mandag eftermiddag poster jeg det rigtige svar (eller rettere: lærerindens foretrukne svar).






Abonnementsordningen er genial!
Tænker at når en vinduespudser kan tænke i abonnement og løbende indtjening, så kan selv jeg…
Kh
Puk
Håndværkere har ry for enten ikke at komme eller lave sjusket arbejde. Her slår Nem Polering på tilregneligheden og dét kan jeg lide. Tænk hvor ældre damer, som er vant til en ny hjemmehjælp hver dag kan blive trygge, når det er den samme grundige vinduespudser, som kommer hver gang. Han får vel tilsidst sin egen nøgle.
Kh katrine
Det må være abonnementsordningen.
Fordi:
* Du skal kun bestille én gang – så kører det
* Uden binding = tryghed
* Han får supernemt ved at styre sin virksomhed, når der er faste kunder/intervaller = han kan optimere udbyttet af arbejdskraften
* Han kan love den samme pudser hver gang
* SÅ giver navnet mening – han siger ikke bare det er nemt, det ER nemt
Power kram
Ea
Det er godt tænkt med abonnementet. Een salgsproces sikrer arbejde i mange uger, sikker indtægt, han kan regne med (netop fordi han skriver uden binding, tør kunderne binde sig) og samtidig kan kunden vælge mellem flere abonnementsordninger – det signalerer et fleksibelt, trygt og NEMT samarbejde!
Mange hilsner
Lise, TEKSTPERTEN
Det er jo skønt, det både er trygt, samme vinduespudser og det kører som abonnement.
Men jeg bliver nok allermest glad over, at jeg med det samme kan se, hvad det koster!
Ja, der står noget med ca. antal vinduer, men jeg får oplyst, hvilken prisklasse det ligger i.
“Mangler De enten tiden eller lysten til at gøre det selv?”
- Oh yes!!
Men jeg synes bare ikke at ordene “Bedst” og “Billigst” harmonerer sammen.
Bedst i forhold til hvad? Hurtighed? holdbarhed? produkter? materialer? økologiske rengøringsmidler? avancerede/teknologiske vinduespudsemidler? fleksibilitet?
Jeg er træt af ordet “bedst”. Det er alt for misbrugt. Hvad der er “bedst” er individuelt.
- For mig ville “bedst” være de mest skinnende vinduer, der holder i længere tid (ved brug af et produkt der afviser sod og skidt) – og dermed behøver meget sjældnere besøg af en vinduespudser.
Pingback: Derfor er jeg vild med vinduespudseren