Jeg har kun en lillebitte håndfuld, ja nærmest en barnehåndfuld, af konkrete, målbare, objektive mål forbundet med min virksomhed. Et par stykker handler om kroner og øre (well, ikke så mange ører, mere store sedler). En af de mål, der virker vigtigst, handler om tid. Eller rettere tidspunkt.
Mit mål er at nå til et sted i mit arbejdsliv, hvor jeg ikke arbejder om aftenen, når Odderfjæs og minimand Saxe sover. Jeg elsker mit arbejde. Inderligt. Som alle jer iværksættere og selvstændige (ja, også nogle af jer ansatte) også gør. Men det kunne jeg godt tænke mig at prøve: Ikke at arbejde om aftenen. At all.
Jeg har slet ikke nogen romantiseret forestilling om, at rigtige selvstændige knokler 24/7. Jeg vil såmænd gerne lave mindst muligt, så jeg også kan gøre andre ting, jeg er vild med, men ikke tjener penge på – fx kysse på mand og børn og veninder, læse engelske boligblade, amerikanske sladderblade, indrette mine stuer (igen) og lave utrolig meget mad.
Alligevel sidder jeg her og arbejder. Ligesom de 4-5 andre aftener i en almindelig uge. Jeg brokker mig ikke. Jeg er som sagt vild med det, jeg laver, og dem, jeg laver det med. Det ér bare en ambition for mig at nå dertil, hvor jeg slet ikke behøver at skænke min virksomhed en tanke om aftenen. Hvor der ikke har ophobet sig en pæn, lille insisterende bunke af ubesvarede mails, uskrevne nyhedsbreve, uformulerede tanker om snarligt verdensherredømme, som skiftevis piber, snerrer, lokker, råber og hvisker kælent for at få mig til tasteturet.
Hvad gør du? Har du knækket koden?
Det er en rigtig god ambition at have – jeg kan kun erklære mig enig.
Men så længe det heller ikke er lykkedes for mig, har jeg besluttet mig for i det mindste at hygge mig, når jeg arbejder hjemme. Fx med den bærbare på skødet med benene op og kæresten i den anden ende af sofaen. Så bliver det knap så slemt i min verden – snarere bare hyggeligt!
Fåååårk hvor jeg prøver, men har på ingen måde knækket koden. I går aftes sagde jeg til mig selv at jeg ikke måtte tænde computeren, og det hev og sled, men jeg lod være. Resultat; jeg blev så enormt søvning kl ni, at jeg gik i seng. heheeee. So much for not working. Lækker påske til U.
Hjemme hos os har vi knaekket koden! For det meste!:-)
Vi er begge selvstaendige. Vores dag starter kl. 8.00 naar lille pigen skal i skole og den slutter kl. 18.00 naar far kommer hjem fra arbejde. Og saadan er hverdagen! Men vi har svoret at bruge tiden sammen, meget! Basta!
Saa er der alle undtagelserne, som naar far er paa forretningsrejse, hvor mor saa bruger de stille aftener paa arbejde osse. Jeg er osse kendt for at staa meget tideligt op og snige et par timer ind inden familen vaagner, og hvis der er travelt, jamen saa er der travlt. Men det er undtagelsen!
Jeg skal dertil ogsaa lige sige at jeg har en soed pige der kommer og hjaelper mig 2 gange om ugen paa kontoret, ikke er alene om det men har en business partner, faar mine supermarkedsvarer leveret til doren, har en dejlig dame der stryger og goer rent og har ‘sund take away’ paa speed dial som bliver brugt flittigt.
Vi tager desuden tit i sommerhus og kommer hjem med oceaner af fornyet engergi, mod og LYST til hverdagen.
Super vigtigt emne at tage op ….
Jeg har BESLUTTET, at det MÅ jeg SIMPELTHEN bare IKKE!
Lige meget hvor meget der ligger og venter. (eller jeg har lyst!) Det må vente til kl. (fast defineret tidspunkt) – og så går jeg i seng, får hvilet, ser en film i sengen, læser et dameblad. De færreste ved hvilken fantastisk healende livseliksir disse simple ting faktisk er. (Og som jeg i en laaang periode bare ikke havde TID til. For der var hele tiden noget der var vigtigere …)
Jeg LÆRTE, af bitterkøbt erfaring, at JEG er min forretnings VIGTIGSTE AKTIV.
Mig – Som fysisk levende energifyldt person. Og hvis JEG ikke er der, er der ingen forretning. Og hvis JEG ikke kan møde op, og yde mit bedste – kan det koste rigtig dyrt…
Meget kan jeg udlicitere – bare ikke “mig selv.”
Det tænker jeg på, når jeg skal vælge mellem bunkerne eller dynerne.
God og nok nattesøvn er f.eks. vigtigtigere end vi tror.
“Problemet” er nemlig at psyken restituerer ret hurtigt (ml. kl. 02-04) – dvs. selv om vi kommer sent i seng og/eller sover lidt, så kan vi godt psykisk “klare” en dag med diverse udfordringer. Også gennem lang tid – vi føler stadig at “vi er os selv”.
Men KROPPEN, fysisk – helt på celleplan, opbygger og restituerer sig ml. klokken 22-02 – dvs. mister vi disse søvn-timer æder det af hele vores system – og det tager lang tid at genopbygge depoterne igen, når de først er tæret op, fordi kroppen er blevet forstyrret i dens evne til at regenerere sig.
Problemet er, at vi (som regel) først opdager kroppens udbrændthed, når det er for sent. Og når kroppen først ER udbrændt, så kan man VILLE dit og DAT, DEN vil bare ikke …
Jeg troede f.eks. ikke at man kunne blive stresset, når man elskede det man laver! (He, he, jeg måtte tro om igen.:-o) Men kroppen kan blive så fysisk udbrændt, ISÆR hvis søvnrytmerne forstyrres, at det alligevel kan ende med en slags burn out/burn down. Så jeg har fået STOR RESPEKTfor at holde aftenerne fri. Og jeg har vendt det til at være et SUCCESKRITERIE: Min business er KUN en succes, hvis jeg har aftenerne fri.
I søvnforskning ved man også, at det at kigge ind i en computerskærm – hvad enten det er arbejde eller facebook-browsing kan forsinke falde-i-søvn processen, dvs. man får sværere ved at falde i søvn, så når man (endelig) lukker ned og går i seng, går den første time måske med at “falde ned” …og der kan gå timer, før man kommer ned i den dybe søvn. Alene det bør være grund nok til at eventuelt aftenarbejde bør være i kategorien “håndarbejde” og ikke ved computeren:-o) Og hvis jeg skal vælge mellem at ordne vasketøj og et damblad i sengen, vælger jeg det sidste …:-)
PS:
Og JO, det betyder at alle mine vidunderlige projekter tager DOBBELT så lang tid. Men de vokser lidt hver eneste dag, og selv om jeg gerne ville føde dem på en uge, er mit liv LIGE NU indrettet sådan, at jeg accepterer, det tager lidt længere tid. Jeg ved, at når min datter blir ældre, får jeg mere tid. Alt har en tid …som man siger.
Jeg tror nemlig, der er forskel på om man bruger denne metode (aftenarbejde) med – eller uden – børn.
FØR jeg fik barn arbejde vi begge gerne om aftenen – af lyst – og fordi der bare altid er nok at lave som selvstændig.:-) Men det var hyggeligt – og okay – også.
EFTER jeg fik barn blev det noget andet. Min krop var ikke blevet yngre. Antallet af dyb-søvn-timer …well, dont mention …var blevet stærk formindsket. Mao. min samlede YDEEVNE var/er andereldes i dag end den var dengang.
Det ligner logik for perlehøns, men for mig var det bare ikke. Så jeg fortsatte livsstilen med at arbejde om aftenen .. Gå sent i seng (for derefter at blive vækket flere gange, for derefter til sidst at stå tidligt op igen, for derefter at være “på” som mor hele dagen OG arbejde lidt (meget) med venstre hånd (samtidig).
Det holdt bare ikke – i længden.
Det er godt nok stadig fristende liiiige at ordne – bare LIDT – på computeren om aftenen. Men jeg vil sige , at konsekvensen (som KAN ende med NUL arbejdsevne i en periode) er større end konsekvensen ved at lade stakkene og de 1924 ubesvarede emails ligge …
Det er egentlig ikke aften-arbejdet, der er problemet. Det er konsekvenserne, som det kan medføre over tid. Og her er forebyggelse virkelig at foretrække frem for “reparation” …
Sindssygt inspirerende indlæg, Ranvita!
Jeg kan huske, at jeg med succes formåede at holde “lukket i butikken” mellem kl. 16-20, da William var lille og i vuggestue. Eftermiddag/aften var computerfri og med barne-nærvær i fokus.
Først var computeren dog tændt, men uden lyd. Det virkede ikke – jeg kunne ikke nære mig for at tjekke (mindst) hver halve time om der mon var dumpet noget livsnødvendigt i min indbakke. Det var der sjældent. For ikke at sige aldrig. Ihvertfald ikke noget som i 99 % af alle tilfælde kunne vente til næste dag kl. 9.
Det eneste der virkede var at lukke skidtet. Hvilket i starten gav voldsomme abstinenser og rastløshed, der ikke helt gik væk ved at bygge Legotårne.
Men jeg kan faktisk godt mærke – selvom jeg aldrig har vidst at det hang sådan sammen – at late-nite computerkigning forsinker falde-i-søvnprocessen.
Og jeg ved godt hvad manglende søvn gør ved mig (selv den der er forårsaget af forelskelse og passion). Not recommendable.
Tak for motivationen.
Vil straks gå i gang med at tænke over en løsning, der vil fungere i praksis – specielt fordi min søn også er kommet i en alder hvor HAN bruger computeren.
Vender tilbage når jeg er blevet klogere.
Jeg ELSKER min computer, men jeg er ikke vild med at være afhængig. Og jeg er jo hooked.
Lige nu virker tanken om min kommende iPhone med alle dens besnærende 24/7 muligheder ikke just sundhedsfremmende. Hmm….
Mette: den af os som skriver en mail til hinanden efter kl. 20 skal donere 100 kr til et velgørende formål? Pr. mail
Eller måske mere motiverende at donere til et hade-formål. Kan huske at Debbie Ford for nogle år siden, hvor hun var i gang med at skrive bog, besluttede sig for at skulle donere $1000 til George Bush for hver deadline hun ikke nåede…
Ranvita! Elsker dit indlaeg! Og det er saa rigtigt med soevn!
Naar vi tager i sommerhuset, som ligger i Sverige, saa gaar jeg i seng sammen med lille-pigen de foerste par dage med en bog og staar op med hende om morgenen igen. Og efter 3 dage er jeg simpelhen saa udsovet og overskuds agtig. og efter en uge deroppe glaeder jeg mig helt vildt til at komme hjem til storbyen og komme i gang igen!
Og vi skal derop i 2 uger over paasken:-) Der er jo helt en chance for at jeg kommet til at kede mig:-)
Pernille! Det er en aftale!
Åh altså. Herhjemme i Landet Uden Søvn har jeg i flere runder oplevet at gå fysisk ned pga manglende søvn. Men aftenarbejde har jeg endnu ikke lært at slippe. Øver mig dog! Problemet er også at jeg elsker det jeg laver og kun med møjenog besvær kan holde mig fra det. Note to self: step away from the computer!! Så – Ahem host host – god aften!
Godt spørgsmål Mette!
Efter jeg fik min Iphone – bruger jeg kun den til at tjekke vigtige mails om aftenen – og skærm/surf tiden er således blevet kraftigt nedskåret. Herhjemme har vi normalt kun en lille langsom bærbær i huset – for hvis jeg havde min arbejdscomputer stående ville jeg også have svært ved at holde snitterne fra den… Kan du mon placere computeren et snedigt sted – så det bliver besværligt at tænde for den – eller efterlade den et sted!? Jeg nyder vores off-line weekender i sommerhuset max – og mærker tydeligt mine “net-cravings”! I travle perioder tager jeg på kontoret når pigelil er puttet – så bliver der dælme arbejdet effektivt igennem i ro og mag. Du kunne måske give dig selv lov til at arbejde hjemme én fast aften om ugen – der er jo fantastisk arbejdsro! – og så straf-donere resten af tiden! Skøn påske til dig og dine.
Hej Mette,
Jeg ved ikke om jeg har “knækket koden”, men som med så meget andet, tror jeg det er noget der skal oplæres, og dermed trænes!
Jeg øver mig i det, og kan mærke, at det går bedre og bedre. Men det kræver noget vedholdenhed i starten (“måske skulle jeg liiiige” etc…).
Øvelse gør mester!
Meget relevant og genkendeligt indlæg. Har haft præcis de samme overvejelser i… alt for lang tid.
Og min kæreste mugger nu lidt, fordi jeg altid arbejder. Men at blogge og læse blogs er jo ikke arbejde, det er jo interesse og glæde ligesom fjernsynskiggeri (som jeg bliver mere og mere ligeglad med for hver dag, der går).
Men i virkeligheden snyder jeg kun mig selv, for jeg genkender virkelig Ranvitas beskrivelse af computeren som holder mig vågen, selv når den er slukket.
Det er vist på tide at sætte ind med lidt struktur, aftaler om date-aftener med kæresten og andre sysler end dem foran skærmen.
Glæder mig allerede ved tanken, men er lidt bekymret for abstinenserne. Mon det i virkeligheden bare er en dårlig vane?
PS. I aften må jeg godt, for jeg er taget i sommerhus helt alene for at arbejde og skrive, og det er så hyggeligt at sidde her helt alene foran pejsen. Så bliver computeren pludselig det fineste og mest underholdende selskab. Oh, dejlige Mac, du er nu en kær ven…
Jeg har ikke knækket koden – men jeg kan heller ikke rigtig bestemme mig til, om jeg har lyst til at knække den.
For indimellem siger jeg til mig selv, at “nu skal jeg virkelig også lavet noget andet end at arbejde. Nu skal jeg lave noget, jeg har lyst til. Bare for min fornøjelses skyld.”
Men når jeg så spørger mig selv om, hvad det er – ja, så er det ofte noget arbejdsrelateret.
På den anden side ved jeg jo godt, at det er nødvendigt at lave noget andet. Så jeg har forsøgt mig med at sætte regler op for mig selv – en af dem er f.eks. at computeren skal være slukket fra fredag kl. 16 til søndag morgen