Der går alt for lang tid imellem, at ens navn kører i sådan en rulletekst i bunden af skærmen på landsdækkende tv (medmindre TV2 News fatter interesse for en – så kan man sikker opnå at OD’e på sit eget navnetræk, allerede inden havregrøden har lagt sig samme morgen.)
Så stor var glæden, da Pernilles og min fælles koordinator-udi-all-things-practical, Janni, sendte os dette foto i lørdags fra Danmarks Indsamlingen. Der er den magiske Mette Rode, direktør i Lauritz.com, og nederst kan de virkeligt skarptsynede se vores navne rulle forbi.
Vi havde doneret en rådgivningsmiddag til højestbydende, og top-labre, tårnhøje Bo Bech fra gourmetrestauranten Paustian v. Bo Bech havde været så venlig at lade os holde middagen på sin restaurant.
Og her er den heldige vinder af auktionen, Zoë Escher:
Zoë driver kvindenetværket Sakana, og vi glæder os en hel del til at være hende behjælpelig, når hun indfrier sin middag. Jeg kom vist også til at love på Facebook, at den glade køber måtte bestemme, hvad Pernille skulle trække i af kluns denne aften. Måske var det det, der fik budene i vejret lige pludselig?
I hvert fald endte aftenen med, at vi hev 13.000 + salæret på 20% hjem til Afrika/Haiti, og det føltes rigtig godt – særligt når ‘arbejdet’ kommer til at bestå i at gøre det, vi er bedst til: Udvikle på Zoës forretning OG spise fremragende mad. Og måske et enkelt glas vin. Og måske, hvis vi er helt utroligt heldige, et bjørnekram fra Bo Bech. Og måske, hvis han har flere tilbage, et af de der brød, han sælger i sin brødbutik i St. Kongensgade (for dig, der ikke kommer dér så tit: Man kan kun købe én ting i den butik – det ENE brød, som Bo Bech synes, er verdens bedste brød. Hvorfor så sælge andet? I love it!)
Hov, nu kom det til at handle meget om Bo Bech, gjorde det ikke? Jeg har en forkærlighed for mænd, der kan lave mad. Vi skynder os at slutte med et nydeligt foto …
