Fra glad økopige til smuk businesswoman. Lad mig uden flere ord præsentere Joy Nielsen på det billede, som hun indtil for ganske nyligt brugte som sit officielle portræt:

Joy forklarer: “Før-billedet er fra 2006 og har indtil for nyligt været det eneste billede, jeg havde af mig selv på hjemmesiden, facebook og alle mulige steder. Det var stille og roligt blevet super duper pinligt med det billede, og til sidste kunne jeg ikke holde ud at se på det selv … Endelig har jeg så fundet den helt rigtige fotograf og vupti, så er jeg opdateret og kan være mig selv bekendt. Jeg synes, jeg ser ti år yngre ud og synes faktisk, at det ligner mig, som jeg ser ud nu.”
Dette smil møder Joys kunder i dag:

Prøv lige at scrolle op igen. Vildt, ikke?
Joy siger selv: “Jeg har fået helt vildt mange positive kommentarer på de nye fotos – faktisk har jeg aldrig fået så meget feedback på noget som helst før. Nu føler jeg mig totalt parat til større offentlig synlighed med www.fengshui.dk, som jeg har overtaget og er i gang med at forny. Da jeg arbejder meget hjemmefra med web, er det ekstra væsentligt med et godt billede, faktisk altafgørende. Både for dem derude, men ikke mindst for min egen selvfølelse og dermed den energi, jeg går ud med.”
Joy har fat i en fin og vigtig pointe her: Hvad giver det DIG at vide, at dine potentielle kunder bliver modtaget af et prof foto, hvor du signalerer præcis det, du gerne vil, til dem – længe før, de overhovedet har mødt eller talt med dig?
Det er ikke selvsmagende eller narcissistisk gerne at ville se lidt lex og ren og velklædt ud på sin hjemmeside – og hvis det gør dig glad/lettet/tryg/bedre til dit arbejde, så er det grund nok til at få bestilt tid ved fotografen.
Pernille Melsted, som jeg holder bl.a. Business Bootcamp med (holdstart ultimo marts, skal du med?) og jeg har fået gjort portrætfotograferingen til en festlig begivenhed, som vi forkæler os selv med en eller to gange om året. Så får den fuld skrue med den fineste og dyreste fotograf, makeupartist og stylist, og vi leger ‘fine damer’ (og omfavner vores indre og ydre sminkedulle) hele dagen, mens vi trækker vejret virkelig meget ind for at kunne krybe i nogle af de str. 36, som stylisten har lånt et sted i byen.
Her får du lige smukke Joy i fuld figur, klar til at feng shui-rådgive dig for alle pengene:

Du kan se, hvad Joy tilbyder i sin forretning, lige her: www.joyfulliving.dk/
Og for at det ikke skal være løgn, har hun også en lidt anden forretning med en helt særlig niche, nemlig webdesign med feng shui – why not? Se mere om det her: www.fengshuiwebdesign.dk
Du kan stadig nå at være med i konkurrencen om Christina Wedels nye bog – ‘Hvad klæder mig?’ – ved at maile mig dine egne Før&Efter-billeder til hello@metteholbaek.com, subject: I Look Good!






Du er god til at bringe den slags “før og efter” billeder! det er vildt, så megen forskel det gør!
Hmm, jeg trænger vist selv til et nyt billede…
Mvh
Claus
God historie.
Hvordan bliver vi opfattet…
Uagtet..hvad vi kan af alle mulige gode ting.
Jep
God vind hilsner
Lars Heiselberg Ildsjæl, coach og positivist