Hvorfor er du blevet selvstændig?

I Lars Pinds vindueskarm har jeg lige fundet september-udgaven af det amerikanske iværksættermagasin Inc., og på side 190 er der et uddrag af en stor undersøgelse, Inc. har foretaget blandt 500 virksomhedsledere.

Spørgsmålet i dette uddrag lød: “Hvorfor besluttede du dig for at starte et firma?”. Måske du kan genkende dine egne bevæggrunde i nogle af svarene? Her følger i hvert fald et uddrag af de til tider underholdende svar:

“I saw an opportunity, and the rest was involantary.” – Jamin Arvig, WaterFilters.net

“No one to challenge my bar bill on the monthly expense report.” – Steve Slovick, PriceSpective

“Because I am the greatest source of my own job security.” – Chad Monnin, Mission Essential Personnel

“To have fun, build something big, and make money.” – Shane Ireland, Corporate Brokers

“I know it sounds corny, but we absolutely want to make meaning in the universe.” – Keith Jezek, vAuto

“Didn’t want to work for incompetents.” – Larry Anderson, Alatec

“Because I am the world’s worst employee.” – Buck Robinson, Robinson Radio

“Life is too short. I wanted to work with and for people I respect, trust and care about.” – Jim Kilpatrick, Fortis Construction

“I get bored if there isn’t a possible pot of gold at the end of the rainbow.” – Douglas Marcille, U.S. Gas & Electric

“I didn’t want to move to Houston …” – Bill Bathe, U.S. Energy Services

* * * * *

Jeg er – blandt meget andet – blevet selvstændig, fordi …

  • Jeg ville lave noget, hvor der er en direkte sammenhæng mellem min indsat for mit produkt, det jeg yder, og mit økonomiske udbyttte, uden mellemregninger uden for min kontrol.
  • Jeg selv vil bestemme, hvornår jeg afleverer min søn i børnehave, hvornår jeg henter ham igen, og hvornår vi tager en hel pjækkedag fra Stjernestuen.
  • Jeg ikke gad at sidde i flere ufokuserede møder, hvor der alligevel ikke blev taget afgørende beslutninger.
  • Jeg har det så meget sjovere med penge ved at se på min indtægt på årsbasis, ikke på månedsbasis på en fin seddel fra Multidata.

Jeg spurgte lige Lars Pind og Pernille Melsted, som jeg sidder og arbejder med i dag, om det samme. Lars svarede: “Jeg kan ikke holde tanken om noget andet ud. Jeg kan ikke se mig selv arbejde på en andens vision, som man gør som ansat, fremfor min egen.”

Pernille sagde: “Jeg har ikke noget alternativ. Det fandt jeg ud af, da jeg havde holdt barsel med min søn. Der var ingen andre muligheder, der tillod mig at være sammen med min søn, præcis når jeg ville.”

Hvorfor er du blevet selvstændig?

Mere om Tanker.

15 begavede kommentarer til Hvorfor er du blevet selvstændig?

  1. Havde pludselig ikke noget valg. Det stod lysende klart en dag, at jeg skulle arbejde for MIN vision – ikke for andres. Jeg lægger MIN strategi – arbejder ikke med andres. Det er så fedt…!
    Og så bliver det nemmere, når der findes en Mette Holbæk en Pernille Melsted og en Lars Pind til at guide en på vej. Tak… :-)

  2. Jeg var nødt til at prøve det af! Jeg var så træt af at være fastansat i min branche.
    Den dag jeg sagde mit job op og vinkede farvel til min fede månedsløn var klart en af de bedste dage i mit liv. Selv om det var en svær beslutning at tage, mest fordi du som freelancer ikke aner hvad du tjener om et halvt år. Der er gået 6 år og jeg fortryder ikke et eneste sekund!
    Jeg ville nemlig ikke finde mig selv om 10 år og tænke ‘gad vide hvordan det egentlig ville være, at være selvstændig’…

  3. Lena says:

    Samme som Mette og Pernille. Med den tilføjelse at jeg har to gamle numre af Alt for Damerne liggende; begge med et interview med Pernille Melsted. Det skift og den forandring, hendes mod, blev min ledestjerne i de vintermåneder, hvor jeg drømte og planlagde. Og har aldrig haft det bedre, skulle jeg hilse og sige. :-)
    (selv om det er lidt svært for tiden…)

  4. Jonas Rathje says:

    Fordi min kone sagde, at jeg skulle!

  5. For mig er der ikke noget alternativ. Jeg har brug for at kunne sætte farten og kursen selv og kunne skabe en indtægt, der ikke kræver at jeg har et tidskrævende karrierejob på fuld tid.

    Jeg er selvstændig for
    Min datters skyld:
    Så hun lærer nogle helt andre værdisæt omkring arbejde, penge og bruge sit liv til noget, end det jeg er vokset op med.

    For mig selv:
    Der er intet der selvudvikler så meget som at starte din egen virksomhed. Jeg kan rigtig godt lide den person jeg vokser ind i mere og mere for hver dag.

    For de andre alenemødre (og mødre generelt):
    Jeg ved at min historie og mine successer vil bane vejen og give andre mødre i min situation tillid til at handle på drømme og selv sætte kursen.

  6. Jeg er blevet selvstændige fordi, jeg har en drøm om at gøre en forskel for de mennsker der må venter måneder eller år for at få behandling for angst, depression og stress. Var selv en af dem og min kamp har givet mig det mål at når man er syg, så skal hjælpen være inde for rækkeviden og ikke om nogen måneder eller år.

    Tak Mette fordi du er her :-)

  7. Anja Lysholm says:

    Fordi jeg var grædefærdig over ikke at have nok fritid og energi til alt det jeg selv brændte for, når jeg brugte al min tid på et lønmodtagerjob – på trods af at jeg godt kunne lide jobbet.

    Og så er jeg B-menneske og hader at stå op kl. 6 fordi nogen har besluttet at arbejde er noget der foregår mellem 8 og 16. Elsker at sidde oppe det halve af natten og stå op om formiddagen. Og at kunne tage på jazzklub tirsdag aften hvis jeg skulle have lyst til det, fordi JEG bestemmer hvornår jeg arbejder.

    Jeg kan stadig tage umiddelbart kedelige opgaver ind, men fordi jeg selv har valgt dem, og selv bestemmer hvornår jeg laver dem, er de slet ikke så kedelige endda. ;-)

  8. Da jeg blev selvstændig for fem år siden var det lidt en tilfældighed. Derefter forblev jeg selvstændig for at tjene så mange penge på så kort tid, så jeg kunne holde så meget fri som muligt. Langsomt har disse bevæggrunde dog udviklet sig – heldigvis proportionelt med arbejdsglæden (jeg elskede mit arbejde dengang jeg startede, men det er intet i mod den begejstring, glæde, inspiration og kreativitet jeg oplever i dag) – og nu arbejder jeg også langt mere end jeg gjorde tidligere. Ikke fordi jeg nødvendigvis tjener flere penge, men fordi jeg ikke kan lade være. Friheden til at vælge hvad, hvordan og ikke mindst hvem jeg vil arbejde med, er jeg taknemmelig for hver eneste dag.

  9. Laura says:

    Jeg blev skubbet ud i ledighed og rejst op af mennesker der ville beholde det jeg havde leveret før. Det er det bedste skub jeg nogensinde har fået i ryggen. Tit kigger jeg over ryggen for at tjekke at de voksne ikke ser mit brede smil. Det svære er at sige stop, nu har jeg fri…

  10. Lone Garnum says:

    Jeg er blevet selvstændig af flere grunde:

    1. Jeg er B-menneske, og har besluttet at jeg ALDRIG mere vil gøre vold på mig selv – jeg vil kunne gå i seng og stå op, når jeg har lyst.

    2. Jeg lider af kroniske smerter, og har brug for ro og tid om morgenen, til at gøre gode ting for mig selv, som f.eks. at meditere.

    3. Jeg blev fyret på grund af sygdom, følte det var dybt uretfærdigt – men er i dag taknemmelig over det – det var der, jeg fik skubbet til blive 100 % selvstændig.

    4. Jeg arbejder i dag med mennesker med kronisk sygdom, og ønsker at vise, at det er muligt at realisere sine drømme, på trods af sygdom.

    5. Jeg har nu den frihed, jeg altid har drømt om – jeg bestemmer selv! Og jeg elsker mit arbejde!

  11. Lone says:

    Intet andet er muligt nu og jeg elsker det! Den vision, jeg har for mit liv, bliver kun til virkelighed, hvis jeg er selvstændig og lader mig guide af det, jeg møder på min vej – OG har tiden og muligheden for at samle det op.

    Og jeg vil bare ikke LADE MIG NØJES (tak for den vending, Pernille!) med 5 ugers ferie og 5 omsorgsdage om året! Det rækker simpelthen bare ikke til den omsorg, jeg skal dele ud til mine børn, mig selv, min mand og min verden omkring mig.

    Er relativt nystartet og synes ikke, det er nemt hele tiden, men netop den rejse på både det indre og det ydre plan har været det mest bevidst udviklende, jeg har oplevet i mine nu 41 år! Elsker det og ville gøre det igen – bare for rejsens skyld!

    Tænk at glæde sig til i morgen – hver dag!!

    TAK til alle i dejlige damer, der viser vejen!

  12. Line says:

    Fordi jeg blev træt af at høre mig selv sige, “vi har ikke råd til, at jeg bliver selvstændig”.

    I stedet sagde jeg (til min mand, der heldigvis gav mig ret), “vi har ikke råd til, at jeg IKKE bliver selvstændig”.

    Med råd tænker jeg ikke kun på økonomi, men også på frihed, livsglæde og selvbestemmelse.

  13. Mette H says:

    Ladies! Mange tak for alle de fantastiske svar. Jeg bliver simpelthen så stinkende glad for – igen, igen – at se, hvordan I alle har taget et skridt ud i uvished og ukendt land for at følge jeres hjertes kalden. Tænk på alle dem, I påvirker positivt med jeres virksomheder! It’s a movement! I love it! Mette H

  14. Jill says:

    Jeg har haft selvstændig virksomhed siden jeg blev færdig med studierne for 5 år siden, men har ladet mig lokke af en tryg, fast løn og har derfor aldrig foldet mig ud som iværksætter. Jeg er i gang med en ny uddannelse (takket være Pernilles passions kursus) og er ved at gøre mig klar til det selvstændige liv. Jo mere jeg læser om andre selvstændige, jo mere klart bliver det for mig, at jeg ikke er så mærkelig bare fordi jeg føler mig enormt fanget af at arbejde for andre :-) Selvbestemmelse og at arbejde for min egen vision, på mine egne præmisser. Glæder mig helt vildt! Tak for en fantastisk inspirerende blog.

  15. Louise Berg says:

    Jeg belv selvstændig, fordi jeg har det bedst med at være min egen chef, det passer godt i forhold til at vi er en familie med to børn, hvoraf den ene har særlige behov (læs vanskeligheder, men det lyder så fint med behov). :-)

    Har ikke fortrudt et øjeblik – det eneste er dog, at det er svært at slippe arbejdet. Det var nemmere, hvis man vidste, at man skulle arbejde hver dag fra 8 – 16, men så meget dejligere at kunne gøre det, når man vil. :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>