Tirsdag den 5. maj var sidste modul for Hold II af det workshopforum for fuldstændigt fantastiske selvstændige kvinder, der hedder Business Bootcamp. Første sæson havde vi ikke fået arrangeret det festligt nok, så vi måtte tage revanche her med Hold II – det måtte jo betyde, at der skulle et drys lækker mand indover – noget langt de fleste selvstændige har alt for lidt af i det daglige arbejde med deres forretning (undtaget herfra er heldige Lene Mønster, i hvis firma Girlsquad vi havde lejet disse to ungersvende).
De utroligt venlige og meget, meget velklædte unge mænd serverede pink champagne, jordbær og mini-Sarah Bernhards fra Kransekagehuset Summerbird til de 30 eminente kvinder, der siden januar har arbejdet intensivt at toptune deres forretningskoncept, markedsføring og pr på Business Bootcamp. Om ikke så længe er deres video-testimonials klar på www.businessbootcamp.dk, så linker jeg til dem.







