Jeg elsker The Royal Café, og du burde du også gøre. For magen til konceptualiseret sted skal man lede længe efter. Ejerne Lo & Rud har skabt et Univers (ja, ja, det kalder alle, der har stablet mere end 10 af deres produkter sammen på samme sted nu deres butikker, but this is The Real McCoy), der er så fortryllende, at kun virkelig indædte livsfornægtere kan undgå at blive charmeret.
Besøg for alt i verden dette paradis, næste gang, du er i nærheden/byen/landet.
5 grunde til, at enhver selvstændig i beundring bør kaste rosenblade for fødderne af skaberne af The Royal Café:
1. De har deres helt egen unikke tone (læs menukortet nøje, når du er der – eller på sitet), der kommer til udtryk både visuelt og på skrift.
2. De har udviklet deres eget, vidt berømmede, unikke produkt, smushies (en særlig lille slags sushi-inspireret smørrebrød).
3. De giver med mellemrum oplevelser, der overstiger selv kræsne kunders forventninger – jeg har fået serveret kaffe mere end én gang af en fuldt udklædt japansk geisha-type (eller hvad den slags velsminkede serveringsdamer i dukke-outfit nu hedder) og drukket cartado, hvor tjeneren havde ‘tegnet’ en f*cking teddybjørn med blomst bag øret – i mælkeskummet. Og han lavede et dødningehoved på bestilling bagefter…
4. De insisterer på deres koncept uden at tage hensyn til mere kedelige ting i menneskesindet, fx tyv-agtighed – så du kan stadig se og røre ved alle de herlige varer, der er en del af konceptet, på åbne hylder overalt i butikken (og jo, folk stjæler med arme og ben, men hopefully karma’s gonna get them …).
5. De har held til at holde en høj standard i personalegruppen, så ALLE som en er søde og professionelle og hjælpsomme. Hvis du nogensinde har arbejdet i restaurant (jeg har i 9 år), så ved, du hvor meget dét kræver.
Billederne her er fra sidste uges Business Bootcamp Brunch på The Royal Café, hvor de vidunderlige damer på den igangværende BB mødtes med Pernille Melsted og jeg til to omgange morgenmads-rådgivning og -networking.
Den altid yndige Christina Copty fra www.skilsmisseterapi.dk – ja, hun er terapeut med speciale i, hvordan jer, der skal skilles, får det gjort på en måde, der går mindst mulig ud over jeres børn. God niche!
Mig, sagde hunden, en af de sidste dage med den gamle hårfarve. Så så jeg igen Pernille Rosendahl i tv og tænkte, at det var tid til at få min oprindelige farve, mørkebrunt, tilbage, efter 10 måneder med afblegning. Pernille sagde også, at det var pænere. Det kunne hun godt have sagt lidt før…
Der går alt for lang tid imellem, at ens navn kører i sådan en rulletekst i bunden af skærmen på landsdækkende tv (medmindre TV2 News fatter interesse for en – så kan man sikker opnå at OD’e på sit eget navnetræk, allerede inden havregrøden har lagt sig samme morgen.)
Så stor var glæden, da Pernilles og min fælles koordinator-udi-all-things-practical, Janni, sendte os dette foto i lørdags fra Danmarks Indsamlingen. Der er den magiske Mette Rode, direktør i Lauritz.com, og nederst kan de virkeligt skarptsynede se vores navne rulle forbi.
Vi havde doneret en rådgivningsmiddag til højestbydende, og top-labre, tårnhøje Bo Bech fra gourmetrestauranten Paustian v. Bo Bech havde været så venlig at lade os holde middagen på sin restaurant.
Og her er den heldige vinder af auktionen, Zoë Escher:
Zoë driver kvindenetværket Sakana, og vi glæder os en hel del til at være hende behjælpelig, når hun indfrier sin middag. Jeg kom vist også til at love på Facebook, at den glade køber måtte bestemme, hvad Pernille skulle trække i af kluns denne aften. Måske var det det, der fik budene i vejret lige pludselig?
I hvert fald endte aftenen med, at vi hev 13.000 + salæret på 20% hjem til Afrika/Haiti, og det føltes rigtig godt – særligt når ‘arbejdet’ kommer til at bestå i at gøre det, vi er bedst til: Udvikle på Zoës forretning OG spise fremragende mad. Og måske et enkelt glas vin. Og måske, hvis vi er helt utroligt heldige, et bjørnekram fra Bo Bech. Og måske, hvis han har flere tilbage, et af de der brød, han sælger i sin brødbutik i St. Kongensgade (for dig, der ikke kommer dér så tit: Man kan kun købe én ting i den butik – det ENE brød, som Bo Bech synes, er verdens bedste brød. Hvorfor så sælge andet? I love it!)
Hov, nu kom det til at handle meget om Bo Bech, gjorde det ikke? Jeg har en forkærlighed for mænd, der kan lave mad. Vi skynder os at slutte med et nydeligt foto …
Har du svært ved at finde din unikke tone? Robert Lee fra Cullman, Alabama, har ikke – NYD den her video. Og det er low budget, you can make your own!:
Denne dame er ikke havnefoged i en mindre græsk provinshavn, selvom billedet måske kunne antyde en sådan forbindelse. Det yder nemlig ikke Liselotte Vejborg, det inspirerende powerhouse bag Carpe Vitam, nogen som helst retfærdighed. Det skulle dog ikke afholde hende fra at bruge det som sit portrætfoto på Carpe Vitams hjemmeside. Lige indtil hun meldte sig til Business Bootcamp, og Pernille og jeg fik kløerne i hende.
Nu er det dette foto, der møder Liselottes potentielle kunder og kursister:
Her ser den dejlige dame noget mere … frisk ud, ville Snobberne fra Rytteriet nok hurtigt blive enige om (og invitere hende til en rask tur i høet på båååden i Rungsted havn). Hun ligner, det hun er, nu – top-energisk, inspirerende, fuld af liv, sikker og i front. En, man gerne vil undervises af. En herligt farvestrålende mentor.
Jeg spurgte Liselotte, om det nye foto havde ændret noget. Svaret var et absolut ‘ja!’. For prøv at høre her, hvad hun siger:
“Min første tanke var, at det var lidt overgearet at skulle have et professionelt foto på sitet. Var måske også lidt bange for, at ‘folk’ skulle synes det var lidt for meget? Og jeg var da i hvert fald helt overbevist om, at det kostede en jetjager …
Jeg valgte alligevel at få taget professionelle billeder – primært fordi jeg fik at vide, at jeg skulle. Jeg tog jo på Bootcamp for at blive klogere på min forretning, så jeg havde på forhånd besluttet mig for at gøre ALT, hvad jeg fik at vide, jeg skulle gøre [dygtig pige, red.]. Men også fordi det var en grænseoverskridende udfordring for mig selv. Ligesom tusindvis af andre er jeg ikke specielt fotobegejstret, så jeg var da også lidt spændt på, hvad der kunne komme ud af sådan én som mig.
Effekten kunne mærkes med det samme. Der kom med det samme flere tilmeldinger til mine inspirationsmails, og pludselig hang mit budskab også meget bedre sammen med det billede, der var på siden. Når man ligner en yndig marshmallow på billedet, kan det jo godt være svært at overbevise potentielle kunder om, at man kommer til at sparke dem i røven. Så fotoet gav en helt anden synergi for mig.
Også i forhold til ”min” stil og mine budskaber. Nu er det pludselig meget nemmere for mig at provokere lidt og gi’ den gas. Det er jo mig! Jeg tror også, at fotoet (og den nye stil) gjorde, at jeg fik sorteret de kunder fra, som jeg aldrig vil kunne gøre glade. Der er jo masser af andre, der laver det samme som mig, og som har en blødere tilgang med ”hvad synes du selv”-coachende spørgsmål. Hvis man er til det, ville man nok få hjertestop hos mig, som nærmere siger: ”Få fingeren ud og gør som jeg siger, du skal gøre.”
Ser man det. Selvom din stil og dit ønskede ‘look’ er helt anderledes end Liselottes, så vil du få lige så stor glæde af at møde dine kunder med et autentisk, prof foto, der viser, hvorfor de skal vælge netop dig i stedet for at surfe videre – for det gør de, når de får øje på den græske havnefoged …
Tjek Liselottes spændende lykke-forretning ud her – der er både gratis e-hæfte (De 5 Hemmeligheder Bag Glade Og Lykkelige Mennesker), upcoming gratis infomøde og ikke mindst Liselottes nye e-bog (bemærk at man kan få den tilsendt på fiks USB-stik – god idé).
[KONKURRENCE] Send mig dine egne før-og-efter-billeder!
Lad os med det samme blive enige om, at vi lærer, så længe vi lever, og ikke mindst af hinanden. Så hvis du HAR sådan et lidt ærgerligt (eller bare plain boring) foto af dig selv, som du stadig eller indtil for nylig har brugt som dit officielle business-portræt, så del det med mig og læserne her.
Og hvis du ligefrem har fået taget et NYT fotografi, som meget tydeligere og mere overbevisende viser, hvem du er, så lad os se både før- og efter-billedet.
Send dine fotos på en mail med emnet ‘I LOOK GOOD’ til hello@metteholbaek.com – jeg vil glæde mig voldsomt til at se dem!
Jeg trækker lod blandt de indkomne om et eksemplar af vidunderlige Christina Wedels top-top-top-brugbare stylingbog Hvad klæder mig?
… kan du da lige så godt sælge. Så hvad har de brug for? For eksempel her til Valentinsdag, hvor ikke mindst vor amerikanske venner sender breve til dem, de (nogle gange i hemmelighed) elsker?
Hvis nu, jeg har en grim håndskrift, men et stort hjerte? Hvem hjælper så mig med alligevel at gøre det rette, romantiske indtryk?
Det gør Hello Handmade, der via Etsy tilbyder at skrive dine valentinskort med den yndigste håndskrift (vælg mellem tre varianter) på det absolut mest charmerende stykke brevpapir – og sende hele molevitten afsted mod din hjertenskær inden Valentinsdag.
Du kan endog bestille et brev til dig selv, hvis du gruer for, at ingen andre gør det – så tilbyder de venlige damer selv at formulere en passende tekst, så du kan få fornøjelsen af at blive overrasket.
Det er så labert. Jeg kan næsten ikke holde ud, så smukke de der breve tager sig ud.
Men tænk lige over det: Er der nogle særlige HØJTIDER, PERIODER, SITUATIONER, BEGIVENHEDER, der gør, at dit specifikke publikum pludseligt får nogle særlige behov? Som du, venlige sjæl, kan hjælpe dem med?
Sæt gang i produktudviklingen, d’damer. Der ér noget, jeg ved det. Og en eller anden, send mig sådan et svalebrev, så bliver jeg virkelig, virkelig glad og medgørlig. Jonas?
Er det bare mig, eller er der lidt Jack Skellington over nr. 3?
Smid en kommentar, hvis du lige nu kommer i tanke om et mere ’sæson-betonet’ produkt, du burde tilbyde dine kunder. Husk, alle grupper har deres sæsoner, alle mennesker deres personlige ‘højtider’ – kan du tale til det?
Jeg ved godt, at du muligvis har et såkaldt professionelt billede på din hjemmeside – professionelt, fordi du trods alt har betalt en, der lever af at tage billeder, for at tage det.
(Jeg vil slet ikke komme ind på, hvad jeg synes om dem, der prioriterer at bruge et privatfoto, taget af en i bedste fald fotointeresseret slægtning, i deres forretningskommunikation – medmindre det er en vigtig del af pointen, at fotoet er netop privat.)
Men nogle gange er det altså ikke nok. Ligesom med journalister, redaktører og forretningsudviklere, findes der gode og dårlige fotografer og alle kategorierne herimellem. Mange temmeligt dårlige fotografer lever et fint liv på trods af deres ikke imponerende fotoevner, og fred være med det. Skammen skal falde på dig, hvis du bruger et af deres fotografier på dit site.
Herunder en af mine herlige kunder, Mariakaisa Bruun. Da jeg første gang så hendes yndige træk efter en indledende telefonsamtale, var det dette foto, der mødte mig på hendes hjemmeside:
Den grå baggrund (’I am serious’) og håndstillingen (’you can trust me’) afslører, at det en pro har været på spil, ikke? Jakken (’I mean some kind af business-business’) må stå for Mariakaisas egen regning. Jeg har aldrig nogensinde set hende i sådan en jakke (Note: Du skal ikke klæde dig ud på dine pr-billeder, autencitet er klart at foretrække – af den lækre, nyvaskede, ikke-slidte slags, that is).
Jeg kender ikke fotografen, men jeg har set tusinder af sådanne billeder, og der er bestemt et niveau af forretning, hvor stilen og kvaliteten rækker til det, folk der vil kommunikere. Men det er ligesom ikke det niveau, du stræber efter, hvis du orker læse med her, vel?
Lad os haste videre til Mariakaisas nuværende foto (et ud af en hel serie):
Ja tak. Samme dame, 10 år yngre, helt uden kosttilskud. Foto af Line Thit Klein, makeup og styling af Christina Wedel. Og meget, meget, meget mere overbevisende og ikke mindst autentisk Mariakaisa. Du kan se flere af billederne, hvis du add’er Mariakaisa Bruun på Facebook.
Hvis det er det eneste, du gør ved din hjemmeside dette forår, så lad det være nye, lækre fotos. Please.
En af mine rådgivningskunder ringede forleden. Hun var blevet kontaktet af en kunde, der var interesseret i et helt forløb af det, min kunde nu tilbød. “Jeg har ikke sagt noget om pris,” sagde min kunde, “og hun spurgte ikke til det. Hvad gør jeg?”.
Sagen med min kunde i telefonen der – og med flertallet af mine kunder og Business Bootcamp-kursister – er, at hun faktisk godt ved, hvad hun gerne vil tage for sine ydelser. Hun har faktisk reflekteret over, hvad hun synes, den ydelse er værd for kunden, og hvad hun derfor med rette kan og bør tage for den. (Hint: Det er ALTID, med rasende få undtagelser, altid en hel del mere, end vedkommende tager for sine services lige nu). Hun har bare meget svært ved at sige det til nogen … for eksempel de kunder, der forventes at betale prisen. Kender du det?
Jeg kender det udmærket. For det er også en personlig udviklingsrejse at både kende og kommunikere sit eget værd. Sandheden er, at nogle aldrig lærer det. De bliver så heller ikke så velhavende som dem, der arbejder med deres begrænsende overbevisninger og udskifter dem med nogle, der sætter lidt flere nuller på fakturaerne.
Da jeg begyndte som selvstændig rådgiver, tog jeg tyren ved hornene og betalte mig fra, at en professionel coach hev de priser, jeg godt vidste, at jeg ville tage, ud af mig. “Hvad skal en hel dags rådgivning koste?,” spurgte hun eksempelvis. “25.000,” svarede jeg, “for det er det værd.”. “Godt så,” sagde hun og tog noter (hun var heldigvis ikke helt så dyr, selvom hun bestemt var det værd).
Men jeg kunne mærke, at der skulle et tilløb til at tage de 25k. Jeg havde jo ikke rådgivet nogen før i præcis det format, jeg da lancerede. Så jeg aftalte med mig selv, at de første seks kunder kun skulle betale 15.000 kroner. Det tal havde jeg nemlig absolut ingen problemer med at bede om. De næste to derefter betalte 19.000 kroner. Det føltes også godt. Og så var jeg klar til at tage den pris, jeg synes, var rimelig, nemlig knap 25.000. Det er meget muligt, at der er nogen, der ikke ringer, nu hvor prisen er 25 og ikke 15, men så længe, der er nok, der stadig ringer, er det dybest set ligegyldigt.
Jeg foreslog min kunde den samme manøvre: Tag afsked med den alt for lave pris, du ‘altid’ har taget. Væk med den, det fører ingenvegne, og slet ikke til velstand, at hænge fast i den. Træd så et enkelt skridt ud af din comfort zone og forlang en noget dyrere pris for din ydelse. Beslut dig for, hvor mange kunder, der med glæde skal betale denne pris, for at du føler dig klar til at sætte prisen yderligere et nøk op. Fortsæt til du rammer den pris, du i dine klareste, mest self-loving øjeblikke godt ved, at din ydelse er værd for din kunde. Hold fast.
Mere om, hvorfor du ikke skal lade dig forhandle ned igen, en af de nærmeste dage…
“Hvad skriver jeg så som pris på mit site, når jeg ved, at den kun er midlertidig,” spurgte min kunde. Well, du skriver ‘intropris’, ‘kun i februar’ eller hvad du nu har lyst til. Eller ingenting – internettet er ikke hugget i marmor, du kan rette din pris via din mobiltelefon, hvis erkendelsen af, at du er din drømmepris værd skulle ramme dig i køen i Netto i næste uge … Bare den gør det.
Sen søndagsinspiration: Elizabeth Gilbert, forfatter til bestsellerenEat, Pray, Love i et FABELAGTIGT foredrag om inspiration og geniet i os alle.
Om at komme igen efter at have lavet en megasucces (du griner måske, men selv små succeser kan svære at komme efter. Nogle mennesker gør ikke noget – resten af deres liv – af frygt for, at det ikke bliver lige så godt som første gang).
Og en historie, du aldrig vil glemme, om et digt, der kommer rullende over bakkerne. Seriously.
Jeg har ikke været aktiv på bloggen – eller nogen som helst andre steder – de seneste par måneder, og denne korte besked blot for at forklare hvorfor. Over sommeren var jeg så heldig at være gravid med min anden søn, men i september gik vandet desværre i uge 23. Jeg blev øjeblikkeligt indlagt på Rigshospitalet, hvor jeg har været lige siden. Efter en hæslig måned i konstant sengeleje, gjorde den insisterende baby, nu i uge 27, sin entre. Det er meget svært og farefyldt at komme til verden 13 uger for tidligt, og de seneste måneder og de kommende måneder har været og vil fortsat være meget udfordrende og krævende for min lille familie.
Og derfor er der stille her på bloggen og alle andre steder, hvor jeg plejer at rumstere. Men her kommer liv og inspiration igen på et tidspunkt – tjek ind igen ved lejlighed eller endnu bedre: Skriv dig op til mit nyhedsbrev på www.metteholbaek.com – der skal nok komme mail fra mig, når butikken igen er oppe i omdrejninger. Indtil da: Plej din forretning og kys dine børn.
Kh Mette
Ps. Nej, det er ikke min baby på billedet. Men min minimand Saxe ligner godt nok ham her en del, normalt dog med ilt-dims i næsen og elektroder på maven. Mine hænder er dog lidt mindre … ubarberede.
Nogle gange kan en andens historie være det, der får en til at tage sig selv alvorlig og – endelig – rykke på det, man drømmer om. Så hvis du mangler det der sidste spark i r*ven for at rejse dig fra et måske mageligt, men svært utilfredsstillende arbejdsliv, så hør en af disse seks interviews med kvinder, der rykket på deres passion, som den altid dårende dejlige frøken Pernille Melsted netop i aften har lagt på sit site www.finddinpassion.dk.
